Vagtselskab i søgelyset
Vagtselskab beskytter israelske bosættelser. Aarhus Kommune overvejer at bryde med selskabet
Folketingets Præsidium kommer nu til at tage stilling til, om vagtselskabet G4S stadig skal levere alarmer til Folketinget og vagter og alarmer til de lejligheder, folketingsmedlemmerne bor i.
Enhedslisten opfordrer nemlig Folketinget til at afvikle samarbejdet med det danskbaserede vagtselskab, efter at det er kommet frem, at selskabet har aktiviteter på den besatte Vestbred.
Senest har blandt andet Aarhus og Københavns kommuner udmeldt, at man vil undersøge nærmere, hvorvidt man bør bryde med G4S på grund af disse aktiviteter.
- Det er vores holdning, at Folketinget bør kræve, at leverandører lever op til et etisk ansvar, og derfor skal overholde grundlæggende menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder samt folkeretten, anerkendte normer og FN konventioner. Og at der tages en principiel beslutning om dette.
Det skriver Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen, i et brev til Folketingets formand, Thor Pedersen (V).
De væbnede sikkerhedsvagters beskyttelse af israelske bosættelser på Vestbredden gav i 2002 dansk-britiske G4S dybe ridser i lakken.
Efter omfattende kritik fra blandt andre en række eksperter samt daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) trak firmaet sig dengang ud af Vestbredden med henvisning til, at man respekterede internationale konventioner og ikke ønskede at understøtte brud på folkeretten.
Sidste år afslørede Berlingske Tidende imidlertid, at virksomheden - der har en dansk bestyrelsesformand og er noteret på den danske børs - er tilbage. Blandt andet tjener G4S penge på at levere både sikkerhedsudstyr til checkpoints og bevæbnede vagter til bosættelser.
G4S har afvist anklagen med henvisning til, at selskabet ikke overtræder nogle love, hverken nationale eller internationale.