Tog holder stille efter påkørsel
Togtrafikken mellem Langå og Aarhus er indstilet
8. apr 2015, kl. 11:41
Mere end 30 dage gammel
En personpåkørsel i Aarhus betyder, at togtrafikken mellem Langå og Aarhus er indstillet. Det oplyser Østjyllands Politi.
Påkørslen er sket på skinnerne ved Søren Frichsvej og Viby Ringvej.
- Al togdrift er indstillet på ubestemt tid, da vi fortsat arbejder på stedet, siger vagtchefen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
- Jeg kan endnu ikke udtale mig om, hvad der er sket.
Der er indsat busser mellem Aarhus og Langå.
Arriva oplyser i en pressemeddelelse, at der også er aflyste afgange fra Aarhus mod Herning.