Søger viden om økser
Politiet søger stadig vidner til det grove røveriforsøg mod en guldsmed i det centrale Aarhus
Østjyllands Politiet har i dag offentliggjort overvågningsvideoen fra det grove røveriforsøg fredag 10. april mod Knud Pedersen Ure & Smykker på hjørnet af Sct. Clemens Torv og Sct. Clemens Stræde i det centrale Aarhus.
Indtil videre har politiet fået flere henvendelse, men de er meget interesserede i at høre om de økser, der blev anvendt ved røveriforsøget.
Økserne er af mærket Green, 80 centimeter lange og har en karakteristisk turkis farve.
Generelt hører politiet gerne fra vidner.
- Vi er meget interesserede i at høre fra vidner, der har set de her gerningsmænd gå ned af strøget. Hvilken vej, de er kommet der til , det er sådan, at de gået tre bagved og så en foran. Og den ene bærer de her økser i en taske, hvor af den ene stikker op, siger politikommissær ved Østjyllands Politi Anders Uhrskov.
Se: Søger vidner til groft røveriforsøg
Politiet har allerede fået flere henvendelser.
- De henvendelser vi har fået drejer sig om selve gerningen og flugten fra gerningsstedet. Vi håber, at oplysningerne kan være med til at vi kommer nærmere en opklaring af røveriet, Anders Uhrskov.
Se hele interviewet med politikommissæren øverst i artiklen.