Kørt ned i fodgængerfelt
Gåtur endte på skadestuen
16. jul 2013, kl. 11:32
Mere end 30 dage gammel
I aftes fik en 23 årig kvinde sig en slem forskrækkelse, da hun gik tur ved Østbanetorvet i Aarhus.
En 25-årig mand kom kørende og overså fuldstændig kvinden i fodgængerfeltet.
Han ramte hende med cirka 40 kilometer i timen. Kvinden blev kastet op på kølerhjelmen og videre ned på vejen.
Kvinden var ved fuld bevidsthed efter ulykken, men blev kørt på skadestuen til nærmere undersøgelse, oplyser Østjyllands Politi.