Klar til festuge-koncert
Kom i god tid, lyder opfordringen
Arbejdet med at gøre Mindeparken i Aarhus klar til den store festuge-jubilæumsfest er i fuld gang.
Boder, hegn og toiletter skal være klar til at tage imod de cirka 40.000 gæster, når portene åbnes kl. 17.30.
Derudover skal alt være på plads på den store scene, når den i løbet af aftenen indtages af blandt andre Aarhus jazz Orchestra, Thomas Helmig og TV-2.
Fredag middag fastslår administrationschef ved Aarhus Festuge Anders Dahlstrup, at tidsplanen overholdes, og at Mindeparken nok skal blive klar til fest.
- Vi arbejder med professionelle mennesker. Det er et godt sted at starte. Vi har fundet de bedste og samarbejder med dem. De siger, at hvis publikum er i godt humør og kommer i god tid, så skal det nok lykkes, siger han i et direkte interview på TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se: Undgå bøvl til festuge-åbning
Mindeparken anvendes normalt ikke til store arrangementer, og der er ikke ret mange parkeringspladser i området. Derfor opfordrer Anders Dahlstrup publikum til at lade bilen stå derhjemme.
- Vi siger, at man skal gå. Det er det bedste råd til alle. Tag humøret med hjemmefra og gå herud. Så skal vi nok folk ind på pladsen, så de får en fest.
Se mere i videoen øverst på siden.