Indvandrere afvises i nattelivet
Unge med indvandrerbaggrund blev afvist på flere diskoteker, da TV 2 | ØSTJYLLAND fulgte med dem i byen
Østjyske diskoteker gør forskel på unge mørklødede mænd og etniske danskere, når dørmændene skal afgøre, hvem der skal ind - og hvem der må gå igen.
Det viser en stikprøveundersøgelse lavet af TV 2 | ØSTJYLLAND.
Fredag kunne vi fortælle, hvordan en handelsskoleelev med rødder i Afghanistan fik en erstatning på 10.000 kroner, fordi en dørmand ikke ville lukke ham ind på et spillested i Silkeborg.
Restaurationsbranchen afviste dog, at den har et racismeproblem i branchen.
Lørdag nat fulgte TV 2 | ØSTJYLLAND to unge mænd med indvandrebaggrund rundt i det aarhusianske natteliv.
De blev afvist på en række diskoteker - ofte med den begrundelse, at afvisningen skyldtes hensynet til sikkerheden på diskoteket.
Se mere i søndagens nyhedsudsendelse kl. 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.