- Er det okay med uniformen?
Borgmester Jacob Bundsgaard (S) var klar til at skyde kapsejladsen i gang i sin kaptajnsuniform
Det var en yderst velklædt borgmester, der fredag kunne skyde årets kapsejlads i Universitetsparken i Aarhus i gang.
Borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard (S) - eller "Kaptajn Bundsgaard", som han også bliver kaldt - havde fået det ærefulde job at skyde kapsejladsen i gang, og til det havde han valgt at iklæde sig en kaptajnsuniform:
- Der er så mange, der virkelig har gjort noget ud af det, så jeg synes også, jeg skulle være klædt ordentligt på, så jeg har taget kaptajnsuniformen på, siger Jacob Bundsgaard til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Navnet "Kaptajn Bundsgaard" opstod ved en af de tidligere kapsejladser. Og byens kaptajn var da også glad for endnu en gang at være med til årets store studiefest:
Se også: Så er der kapsejlads!
- Det er jo en fornøjelse at være borgmester i en by, hvor man kan lave sådan en fest for 25.000 glade mennesker, siger den glade borgmester.
Se Kaptajn Bundsgaard byde velkommen til kapsejladsen og hør mere om den flotte påklædning i videoen øverst på siden.