Arla ovenpå efter krisen
Mejerigiganten med hovedsæde i Viby er kommet pænt gennem krisen
Den dansk-svenske mejerikoncern Arla Foods øgede sin omsætning i 2010 med seks procent til 49 milliarder kroner, mens resultatet steg til 1,268 milliarder kroner mod 971 millioner kroner året forinden.
- Det er et resultat, som viser, at vi er kommet igen efter den økonomiske krise, og at vi har styr på vores omkostninger, siger administrerende direktør Peder Tuborgh.
Bedre indtjening
Arla Foods sikrede i 2010 sine ejere - cirka 7200 danske og svenske mælkeproducenter - en væsentlig bedre indtjening end i 2009, nemlig 38 øre per kilo leveret mælk. I alt var den såkaldte Arla-indtjening 252 øre per kilo mælk i 2010 mod 214 øre per kilo mælk i 2009.
- I 2010 steg omsætningen, og vi tjente flere penge til vores ejere end i 2009. Vi har vedtaget investeringer, som viser virksomhedens vilje til at satse langsigtet og udnytte de muligheder, der ligger i de markeder, vi opererer på, siger Peder Tuborgh.
- Et eksempel er beslutningen om at bygge et helt nyt mejeri i Storbritannien, som bliver verdens største friskmælksmejeri, siger han.
Vil accelerere væksten
Arlas økonomidirektør, Frederik Lotz, siger, at det er afgørende for selskabet at accelerere væksten.
- Vi ønsker vækst via opkøb, samarbejde og fusion, men den organiske vækst er kernen i vores strategi. Den afspejler vores evne til at udvide vores eksisterende forretning, siger Frederik Lotz.
Budgettet for 2011 i Arla indeholder en forventet organisk vækst i omsætningen på 5-6 procent.
Omsætningen på Arla varemærket faldt lidt i forhold til 2009, primært fordi de danske forbrugere generelt valgte mærkevareprodukter fra, men også på grund af hård konkurrence for Arla på det finske marked.
Men globalt set er kendskabet til Arla og selskabets mærker vokset. Således steg salget af Lurpak smør med 14 procent.
Arla har lidt over 16.000 ansatte, og de 7200 ejere får efterbetalt 9,2 øre per kilo leveret mælk som en ekstra bonus for det pæne resultat.