21-årige Marie blev nedværdiget: - Jeg stivnede og følte mig så lille
Det slår helt fejl, når folk snakker til Marie, som om hun er et barn
- Jeg stivnede totalt. Jeg nåede slet ikke at sige noget. Jeg kom til at føle mig så lille, og det første, jeg gjorde, var at kigge rundt for at se, om der var nogen, der så det, fordi det var så pinligt.
Sådan reagerede 21-årige Marie Laursen fra Aarhus, da hun for nylig oplevede en situation, hvor hun med egne ord 'blev talt ned til, som var jeg kun 4 år gammel'.
Situationen udspiller sig på Taastrup Station på Vestegnen. Marie skal hjem til Aarhus. Mens hun venter på toget, falder hun i snak med en mandlig DSB-medarbejder. Mod slutningen af samtalen sker der noget uventet.
Pludselig aer manden Marie på kinden og siger 'du er i hvert fald nuttet'.
- Hans hensigt med at ae mig på kinden var positiv, men det er forskelsbehandling, for han ville jo aldrig ae en anden 21-årig togpassager på kinden. Min hjælper stod lige ved siden af, og hun blev ikke aet på kinden.
Læs også
Kun i knoglerne
Marie har en hjælper, fordi hun lider af medfødt knogleskørhed. Sygdommen betyder, at hun har haft omkring 500 brækkede knogler. På sin blog kalder hun sig RulleMarie, fordi hun sidder i kørestol, og TV2 har lavet et program om hende med titlen 'Pigen med knogler af glas'.
Episoden på togstationen er et eksempel på en tendens blandt mennesker uden handicap, mener Marie Laursen.
- Der er mange, der kører i kørestol, som oplever, at folk taler ned til dem og klapper dem på hovedet, siger Marie Laursen til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Folk snakker ofte til mig, som om jeg er et lille barn, og det slår bare så meget fejl. Mit handicap sidder kun i knoglerne, mit hoved fungerer som alle andres.
Læs også
Et svært møde
Det er tit i mødet med nye mennesker, der sker forskelsbehandling, lyder det fra Marie Laursen.
- Mit budskab er, at man lige skal tænke sig om, inden man henvender sig til med mennesker med handicap, så man ikke kommer til at tale ned til dem. Man skal bare snakke til mig, som man ville snakke til enhver anden, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Da den mandlige DSB-medarbejder aede Marie Laursen på kinden, var hun i øvrigt på vej hjem fra et bestyrelsesmøde i Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH).
Maries oplevelse er langt fra enestående, lyder det fra Danske Handicaporganisationer (DH), der repræsenterer over 330.000 medlemmer og dækker alle typer handicap.
- Der er en vis forskrækkelse, og mange har svært ved at håndtere mødet med en handicappet. Det ved jeg, at mange med handicap, oplever. Man kan hurtigt blive hylet ud af den, og mange bliver meget frustrerede, siger Sif Holst, der er næstformand i DH til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også
Ikke et tabu
Forskelsbehandling kan komme til udtryk på mange måder, fortæller Sif Holst.
- Hvis et menneske med handicap har en hjælper, henvender folk sig ofte til hjælperen. Tit taler folk meget højt og tydeligt, som om de vil sikre sig, at mennesket med handicap kan forstå, hvad de siger, lyder det fra næstformanden i Danske Handicaporganisationer.
Sif Holst sidder selv i kørestol og kender til akavede sociale situationer.
- Børn er naturligt nysgerrige, og hvis de ser en kørestol, vil de spørge, hvad det er. Så kan forældrene godt finde på at tysse på dem, og det bliver hurtigt lidt pinligt for alle. Samtidig lærer barnet, at det er forbudt og tabu at interessere sig for mennesker med handicap, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også
Hun ser meget hellere, at forældre blot fortæller, at det er en kørestol, eller lader børnene komme hen og spørge.
Ifølge Sif Holst er der stor forskel på tilgangen til mennesker med handicap, og Rådet fra Danske Handicaporganisationer er det samme, som rådet fra 21-årige Marie Laursen.
- Tal med mennesker med handicap, som du ville tale med alle andre. Alle mennesker vil gerne anerkendes for det, de er, og ikke blive defineret ud fra deres handicap.