Hannes tunge slår knuder

Få historien læst op

- Jeg bor i Syddjurs Kommune og stammer.

Det var ordene i min indbakke en lørdag i november.

Det var ikke den mest sindsoprivende appetitvækker, som Hanne Høgh Larsen sendte mig.

Jeg ville svare hende inden en uge, men allerede efter et par dage skrev hun igen.

- Jeg synes stadig, det er en god ide at lave en udsendelse om os, der stammer.

Som journalist på TV2 ØSTJYLLAND modtager jeg mange mails, opkald og beskeder om mulige historier. Nogle større end andre. Nogle mere underspillede end andre. Nogle mere overspillede.

Jeg var ved at skrive pænt nej tak, men noget vakte alligevel min opmærksomhed.

Den stille form. Ingen lange udbasunerende beskrivelser, men et simpelt ønske. Det er ikke altid dem, som råber højest, der vækker den største interesse hos mig.

Så jeg ringede til Hanne Høgh Larsen. Jeg anede ikke, hvad jeg senere skulle finde ud af. 

Isbjerget

- Du kan sætte stammen op som et isbjerg, forklarer hun mig.

- Min stammen er den del af isbjerget, du kan se. Alt nedenunder vandet kan du ikke se. Skammen, skylden og håbløsheden og angsten – det er det, som kun jeg kan mærke.

Tegnebræt 1StammenSkammenSkyldenHåbløshedenAngsten

Kan det virkelig passe? Her sidder en voksen kvinde på 53 år og snakker om skyld og angst?

Ja, siger Hanne Høgh Larsen. Hendes stammen har være en følgesvend hele hendes liv.

Visse erindringer fra barndommen står lysende klart på nethinden.

Som godt 10-årig læser hun højt for sin lillebror. 

- Jeg stammede mig igennem hvert ord. Gentagelserne og blokeringer står stærkt i min hukommelse. Jeg var ked af, at jeg ikke kunne snakke ligesom alle andre.

De fleste stopper med at stamme som barn eller ung. I 80 procent af tilfældene går det over af sig selv. Bare ikke for Hanne.

Nu er hun 53 år, arbejder i køkkenet på Kalø Højskole, er gift, bosat i rækkehus i Ryomgård på Djursland og uden børn. Hun stammer stadig. Et faktum, som har defineret hendes liv. Men et faktum som også mister mere og mere betydning. 

Mobning

Når hun ser på billeder fra sin barndom og ungdom, ser hun en stille og usikker pige. Hun bliver mobbet igennem folkeskolen i Billund.

Tit stammer hun, når hun skal læse højt i skolen.

- Det gjorde også, at jeg ikke særligt tit rakte hånden op, fordi jeg ikke ville blive grint af. Jeg fik ondt i maven. Jeg blev ked af, men det var ikke noget, jeg viste udadtil.

Hvorfor ikke?

- Fordi jeg oplevede, at når jeg kom hjem og sagde til en voksen, at jeg blev drillet, så fik jeg at vide, at jeg skulle lade som ingenting, og så ville det holde op. Men det holdt så bare aldrig op. Det fortsatte ni år i folkeskolen.

Forældrene vil have hende til talepædagog, men hendes hukommelse i dag er, at det gjorde det hele værre.

I 4. klasse sidder hun hos talepædagogen og læser højt – ligesom hun gør i de almindelige dansktimer. Hvor hun følte sig mobbet. Det gentager sig i 5. klasse, indtil hun begynder at pjække fra undervisningen.

- Vi sad et sted, hvor de andre kunne se os udefra, og så blev vi også mobbet derinde. Jeg blev mobbet så meget, at jeg trak mig meget fra fælleskabet og søgte ensomheden, hvor jeg ikke behøvede at sige så meget.

Det skal nok blive bedre, men først skal hendes stammen forfølge hende ind i hendes voksenliv. 

Skal – skal ikke

10. klasse på efterskole står tilbage som et godt år for Hanne. Med så mange jævnaldrende finder hun nogle kammerater, hun er tryg ved.

Hun begynder faktisk også at lave amatørteater. For på scenen er hun ikke Hanne.

Caberet 1988 farve

- Jeg stammede stadig på det tidspunkt, men aldrig, når jeg skulle spille en rolle på scenen. Så var jeg jo ikke mig. Så var Hanne ved siden af, og rollen var oppe på scenen.

Derhjemme kan hun dog ikke parkere Hanne ved siden af. Forældrene er bange for, at det til sidst giver hende nederlag at stå på scenen.

- Derhjemme fik jeg at vide, at man ikke skal stå på scenen, når man stammer. Selvom jeg gjorde det modsatte, så hang deres ord ved.

Efter at jeg interviewer Hanne Høgh Larsen, sender hun mig en billedoversigt over kendte mennesker, som stammer.

Ed Sheeran, Nicole Kidman, Charles Darwin, Hugh Grant og mange flere.

- Det er først fornylig, jeg opdagede, hvor mange kendte som har haft så stor succes, også selvom de stammer.

De stråler på scenen. Hanne træder ned fra scenen igen.

Hun bliver voksen, flytter fra barndomsbyen Billund og til Djursland og bliver gift. Hun er glad for det, men hendes stammen, og frygten for den, er flyttet med.

- Jeg har stået i situationer, hvor jeg ikke turde sige noget. Især i større forsamlinger. Jeg har oplevet, at folk tager ordene ud af munden på mig og har gjort et ord eller en sætning færdig for mig. Eller svaret på noget, som de troede, at jeg ville sige.

Tegnebræt 2To råd til dem, der snakker med en, der stammer1. Hold øjenkontakt2. Tålmodighed - lad dem snakke færdig

Hun bliver uddannet delikatesseassistent og får job hos en slagter. Tungen slår knuder – særligt, hvis en kunde kommer og brokker sig over noget.

- Langt de fleste kunder er søde, men nogle råber, fordi de er sure eller vil klage over et dårligt produkt. Det er dem, jeg har haft det svært med. Jeg har oplevet, at slagtermesteren måtte komme og redde mig, fordi jeg var gået helt i stå.

Derfor havde hun det bedst med at være i baglokalerne.

- Der kunne jeg producere en masse lækker mad. I det øjeblik jeg skulle ud, var pulsen meget høj, og koldsveden løb mig ned ad ryggen. 

Isolationen

Hanne bliver ældre. Hun bliver ved med at isolere sig i perioder, når frygten for at stamme tager over.

- Jeg vil gerne være veltalende ligesom alle andre. Og var ked af, at jeg havde den udfordring. Jeg har holdt mig tavs, selvom jeg har haft meninger.

Hvordan har du det med det?

- Det har jeg det skidt med. For jeg vil også tænke, at min mening kan være lige så rigtig som alle mulige andres meninger, men jeg har bare ikke været hurtig nok til at få den sagt, fordi jeg stammer.

I stedet for at mødes med andre efter arbejdstid bliver hun ofte hjemme. Men det nærer hende, at hun føler sig tvunget til at gøre noget. Noget må der ske.

- Jeg vil ud og mærke fælleskab med andre mennesker igen efter så mange år at have isoleret mig fra mennesker. Jeg vil gerne have nærvær med andre.

Mødet

Ved hendes seneste møde med en talepædagog var hun 17 år. Det gik ikke godt. Nu er hun blevet 53 år.

Hun taler i telefonen med andre stammere rundt om i landet. Nogle ændrer sig. De bliver pludselig bedre til at tale uden mange gentagelser og blokeringer. De har været til talepædagog på ny – det vil hun også.

Og nu kommer vi til det med en mail. For et halvt år inden hun kontakter mig på TV2 ØSTJYLLAND med en kort mail, har hun skrevet en anden og vigtigere mail.

Hun har skrevet til Syddjurs Kommune og søgt om at få hjælp af en talepædagog. For første gang i 35 år opsøger hun det offentlige for at få hjælp til den ting, som har trykket og isoleret hende.

I den anden ende sidder talepædagog Jesper Nielsen.

talepæadagog

- Det er vigtigt lynhurtigt at svare igen, når en stammer i den alder henvender sig. Og næsten altid at svare på samme måde som dem – mail eller sms som ofte.

Mange fra den generation har haft en dårlig oplevelse som barn med talepædagoger. Når de får modet til at henvende sig, så skal der slås til, er hans erfaring.

For Hanne Høgh Larsen er der ingen tvivl. Mødet med Jesper Nielsen har gjort noget godt for hende.

- Han var rolig og så det hele menneske i mig. Min usikkerhed forsvandt og nok også mine parader. Jeg har på få måneder fået rigtig meget ud af det.

Der er ingen entydig forklaring på, hvorfor man stammer. Hanne ved heller ikke, hvorfor hun gør det Hun ved bare, det går bedre nu.

Hun kan stadig få blokeringer og gentage ord, men fornemmelsen er anderledes. Hun bruger vejrtrækningsøvelser, og så får hun støtte til at acceptere sin stammen i stedet for at fortrænge den.

- Hun har vist stort mod og kastet sig ud i udfordringer og fået succeshistorier, siger talepædagog Jesper Nielsen.

Hanne Høgh Nielsen har skiftet job i december. Nu arbejder hun i køkkenet på Kalø Højskole. Hun har før prøvet at skifte job, men hver gang har jobsamtalen været ekstra ubehagelig. Hvad nu hvis jeg stammer?

hanne-arbejder-2

Denne gang går det bedre. Herregud, hvis jeg stammer til samtalen? Det skal nok gå alligevel, er hendes tankegang denne gang.

Hendes mail til mig for en måned siden er også et bevis på det. Hvis hun havde lyst til at isolere sig i frygt for at stamme, så er regionalt tv nok ikke det mest trygge gemmested.

Men hun skriver. Hun vil have fokus på folk, der stammer, og hun vil ikke leve i skyggen af sin stammen, men med sin stammen – så den ikke får overtaget igen.

- Set i bakspejlet af, at jeg har mødt en dygtig og rar talepædagog, skulle jeg nok have søgt hjælpen lidt tidligere. Men jeg er glad for, at jeg gør noget ved det nu. For indtil nu har jeg begrænset mig selv i at gøre nogle ting, som jeg tør i dag – også selvom jeg stammer. 


Fakta


Skrevet af: Thomas Gam Nielsen

Redaktør: Asbjørn Andersen

Layout og grafik: Frederikke Schmidt

Fotos: Private og TV2 ØSTJYLLAND

Udgivet i december 2021