Århusianerne er dybt splittede, når det gælder skraldekonflikten, som endte med at blive landsdækkende.
Det viser, en meningsmåling, som Rambøll Management har lavet for Jyllands-Posten.
Undersøgelsen viser, at 42 procent har meget lidt eller slet ingen sympati med konflikten, mens næsten lige så mange - 39 procent - synes, at skraldemændenes strejke var i orden.
Formanden for skraldemændenes faglige klub, Jan Hammer, er skuffet over, at opbakningen ikke er større, men vurderer, at borgerne ved for lidt om, hvad skraldemændene kæmpede for.