Ingen østjysk nyhedsudsendelse på tv - men følg valget på nettet
Onsdag aften rydder TV 2 sendefladen for at dække folketingsvalget. Det betyder, at TV2 ØSTJYLLAND's nyhedsudsendelse udgår.
Onsdag aften er der helt undtagelsesvist ingen nyhedsudsendelser fra TV2 ØSTJYLLAND i dit fjernsyn.
På grund af folketingsvalget rydder TV 2 sendefladen og følger valgaftenen live fra start til slut. Det betyder, at der ikke er nyheder fra de otte TV 2-regioner.
Hele aftenen og natten følger TV2 ØSTJYLLAND dog valget tæt på nettet. Hold øje med tv2østjylland.dk, hvor du blandt andet kan finde de vigtigste østjyske nyheder i en ekstraordinær valg-liveblog.
Allerede tidligt torsdag morgen kan du igen finde østjyske nyheder i dit fjernsyn. Vi sender nyhedsudsendelser på TV 2 kl. 06.30, 07.30, 08.30, 09.30 og 10.30.
Fra kl. 15.30 til 18 sender vi desuden direkte fra vores valgcafé i en direkte udsendelse på vores egen kanal. En række politikere fra Østjyllands Storkreds deltager i valgcaféen.
Du kan også følge udsendelsen LIVE her på tv2østjylland.dk - men altså først fra kl. 15.30 torsdag.