Medieinteresseret studentermedhjælper med flair for analyse, statistik og databehandling til TV2 ØSTJYLLAND

Foto: Agnete Schlichtkrull

Vil du være med til at gøre os endnu skarpere og vores indhold endnu bedre – på alle platforme? Kan du hjælpe med at overskue data og præsentere læringerne overskueligt, så vi kan navigere efter dem i en hektisk dagligdag? Og kan du arbejde selvstændigt og struktureret?

På TV2 ØSTJYLLAND står vi midt i en banebrydende omstilling, hvor vi skal være relevante for vores brugere på en række nye platforme – og fortsat skal udvikle de eksisterende. Det stiller krav til, at vi konstant evaluerer vores indsatser og prioriteringer, og at vi navigerer begavet i forhold til vores succeser og fejl.

Vi står overfor at implementere Geckoboards på redaktionen, der via forskellige datakilder skal visualisere vores gennemslagskraft og relevans, og en bunden opgave for dig vil være at indtaste disse data i systemet. Men vi tror på, at vi kan blive langt klogere ved at evaluere vores arbejde dybere og mere systematisk, ikke mindst på de digitale platforme. En stor del af dit job vil derfor være at komme med evalueringer af forskellige typer indhold – og anbefalinger til, hvordan vi kan blive bedre fremover.

 

Det forventer vi af dig:

  • Du er skarp og ikke mindst god til tal. Du har muligvis en medievidenskabelig baggrund eller meget gerne erfaring med statistik fra dit studie
  • Du er interesseret i medier og har et godt kendskab til vores primære platforme; tv, web og sociale medier
  • Du kan tænke selvstændigt og ud af boksen, men du lader dig ikke afskrække af rutinearbejde
  • Du er en dygtig formidler både mundtligt, skriftligt og visuelt
  • Du har personlig gennemslagskraft
  • Sidst, men ikke mindst: Det er klart en fordel, hvis du er sjov at være sammen med!

 

Det skal du bl.a. lave:

  • Indtaste data fra forskellige analyse- og statistikværktøjer i vores eget system
  • Analysere indhold på tv, web og sociale medier på baggrund af statistik og præsentere læringerne overskueligt og enkelt
  • Være opsøgende ift. nye områder, hvor vi kan drage nytte af dataanalyse

 

Det kan vi tilbyde dig:

Ud over de faste opgaver vil der i et vist omfang være mulighed for selv at præge stillingen efter interesse og kvalifikationer. Arbejdstiden er indtil videre 10 timer om ugen, og vi vil i fællesskab lægge timerne, så du kan passe dit studie ved siden af.

Vi er knap 100 medarbejdere, der hver især elsker det, vi laver, og som har den gode historie og den vellykkede formidling som fælles passion. Derfor tager vi vores arbejde alvorligt, og der er højt tempo – men der er også højt til loftet, og vi er sjove at være sammen med. Vi synes, det er vigtigt, at vi både fejrer vores succeser og vores fejl.

 

Ansøgningsfrist:

Vi skal høre fra dig senest den onsdag den 17. maj. Send din ansøgning og cv til job@tv2oj.dk og skriv ”Studentermedhjælper” i emnefeltet.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 21.

Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for sociale medier Uffe Alici Pedersen på tlf. 30101124.

 

Om TV2 ØSTJYLLAND

Hos TV2 ØSTJYLLAND dækker vi hele Østjylland. Fra Strøget i Aarhus til Enebærvej på Djursland. Fra landevej til letbane. Fra byrådsbeslutningen til børnehavelukningen. Og fra supersygehuse til superligaen. 

Vi vil skildre det, vi er fælles om i Østjylland. Vi vil drøfte det, der optager de 780.000 østjyder i regionen, og vi vil sætte Østjylland på landkortet ved at bringe de østjyske nyheder og løsninger ud til hele Danmark. 

Det arbejder vi for døgnet rundt på tv2østjylland.dk, sociale medier og tv – og ude i hele Østjylland, hvor vi årligt tilbagelægger over 250.000 kilometer for at fortælle den gode historie.