Voldsomste soludbrud i 10 år giver gode chancer for nordlys

En sky af elektrisk ladet plasma fra Solen er netop nu på vej mod Jorden

Jorden kan i det kommende døgn blive ramt af en sjældent voldsom geomagnetisk storm, som kan give nordlys langt ned over Europa.

Det er det voldsomste soludbrud på Solen i ti år, der har sendt en sky af plasma mod Jorden, som ved mødet med jordens magnetfelt udløser en geomagnetiske storm, som blandt andet kan give nordlys.

Udbruddet, der skete onsdag eftermiddag, var et såkaldt X9-udbrud, der er af den voldsomste kategori.

Soludbruddet førte otte minutter efter til et timelangt radioblackout på store dele af Jorden, hvor Europa og Afrika lå mest eksponeret for de store mængder UV- og røntgenstråler, der i den forbindelse ramte Jorden.

I forbindelse med det voldsomme soludbrud blev der sendt en såkaldt koronal masseudkastning af elektrisk ladet plamsa mod Jorden.

Kraftig geomagnetisk storm på Jorden

Denne sky rammer Jorden i det kommende døgn og udløser allerede fra natten til fredag en geomagnetisk storm af klasse 3. Det er en kategori, der betegnes som kraftig.

Den kraftige geomagnetiske storm ventes at fortsætte på Jorden frem til natten til lørdag og udløse et nordlys, der i nat vil kunne ses til langt syd for vore breddegrader.

Hen over Danmark ventes så kraftig en geomagnetisk storm at give gode chancer for et relativt kraftigt nordlys, mens man blot hen over den mellemste del af Sverige og Norge samt på Færøerne vil kunne se et imponerende nordlys på aften- og nattehimlen.

Desværre ventes en del skyer natten til lørdag, og kun enkelte steder kan det kortvarigt klare op.

Vil man se nordlys skal man ud over god tålmodighed have en relativ klar udsigt til horisonten mod nord.  

20210301-122956-L-1920x1279we

Den ventede smitteeksplosion er udeblevet, så hvorfor åbner vi ikke mere?

Rosa Lykke Yde

Kvindernes kampdag: Børnepasning skal få flere kvinder i byrådet

Opioider tidligere misbruger

play Advarer mod ulovlig medicin: Det har aldrig været nemmere at købe

Børnehaver på hjul

play Børnehaver på hjul skal afhjælpe pladsmangel

kirkens korshær genbrug

Forrygende genåbning for genbrugsbutikker, men: - Vi kommer ikke til at indhente tab

Veljko Djuric.

play En mors mareridt: Han troede, han var udødelig