Ville ikke stå frem: - Hun er blevet jaget af presse

Radikale Venstres politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, siger til TV 2, at Katrine Robsøe har været udsat for en heksejagt.

Radikale Venstres folketingsmedlem Katrine Robsøe, der er valgt i Østjyllands Storkreds, følte sig presset til at stå frem med sin krænkelseshistorie om Morten Østergaard.

Det fortæller partiets nye politiske leder Sofie Carsten Nielsen til TV 2.

- Katrine Robsøe har aldrig bedt om det her, heller ikke at hendes navn skulle stå noget sted. Det har hun følt sig presset til. Hun er blevet jaget af pressen. Det er jeg ret ulykkelig over. Der er sket en heksejagt.

Katrine Robsøe valgte sent mandag aften at dele sin historie på Facebook.

Her skrev hun, at hun blev krænket af Morten Østergaard, mens hun var studentermedhjælper hos de radikale i 2015.

Hendes sag er en af de tre klagesager, der er registreret mod Morten Østergaard i Radikale Venstre.

Robsøe: - Ikke muligt at holde på historien

I selve Facebook-opslaget understreger hun, at hun aldrig havde noget ønske om, at hendes historie skulle komme frem, men at hun på grund af mediebevågenheden ikke så nogen anden udvej.

I kommentarsporet til opslaget uddyber hun yderligere:

- Et medie havde desværre mit navn kodet til sagen. Derfor var det ikke længere en mulighed at holde det internt, og derfor dette opslag, skriver hun.

Har følt sig tvunget til at dele historie

Katrine Robsøe er opstillet for de radikale i Aarhus, og også her møder hun opbakning.

I en mail til TV 2 udtrykker kredsformand fra Aarhus, Klaus Bach Trads, sin frustration over Katrines Robsøes situation.

- Vi er kede af, at Katrine Robsøe på grund af pressens opmærksomhed har følt sig tvunget til at dele noget, hun ikke har lyst til at dele, skriver han.

TV 2 har sendt en mail til Katrine Robsøe og spurgt, hvilket eller hvilke medier der ifølge de radikale har presset hende til at dele hendes historie, men hun er ikke vendt tilbage.

TV 2 ville også gerne have spurgt hende til, hvordan hun konkret blev presset.

Lokalformand bakker op om Katrine Robsøe

Både Katrine Robsøe og hendes krænker og nu tidligere formand for Radikale Venstre, Morten Østergaard, er valgt i Østjyllands storkreds.

Og lokalformanden i netop Østjyllands storkreds, Klaus Bach Trads, bakker fuldt op om Katrine Robsøe fortæller han i et skriftligt svar til TV2 ØSTJYLLAND.

- Vi er kede af, at Katrine Robsøe på grund af pressens opmærksomhed har følt sig tvunget til at dele noget, hun ikke har haft lyst til at dele, skriver Klaus Bach Trads til TV2 ØSTJYLLAND.

Han tilføjer, at han mener, at det er en vigtig del i håndteringen af sexisme, at der er tillid til, at det håndteres i den lukkede kreds, man selv ønsker.

- Alle bør have ret til selv at bestemme, om en historie er offentlig, skriver Klaus Bach Trads til TV2 ØSTJYLLAND

Om Morten Østergaards fremtid skriver lokalformanden, at de vil forholde sig til det sammen med Morten Østergaard selv, når han engang er tilbage fra sin sygemelding

IMG_3549

Tilbage på stadion: - Nydelsen varer længere end sex

173405868_2990697634550447_4263271679499917763_n

Lang kø til prisvindende ishus: - Vi er lidt presset

Skærmbillede 2021-04-17 kl. 12.54.48

Planlagde sin egen begravelse - nu har Stinne fået et nyt hjerte

Gellerup

Endnu et område lukkes ned på grund af høj smitte

86d0c7c5-25e8-492e-9aee-4e9a440c2780

Hjemmeside udpeger Danmarks bedste kommune – se hele listen her

slhjwu8plmslqa00u20210416130349

Huslejestigninger og dobbelt løn - Jes og de andre lejere er ikke tilfredse

Dagens mest læste