Vi har haft julis første sommerdag - og i morgen kan de heldige få 27 grader
I morgen kulminerer varmen, og mange steder i Østdanmark kan termometrene nå op mellem 23 og 27 grader.
Julivejret har været sløjt, men endelig er sommervejret ankommet. Lidt før klokken 15 måltes 25,5 grader i Holbæk.
Læs også
Det er første gang i juli, at en officiel målestation viser de mindst 25,0 grader, der definerer en meteorologisk sommerdag.
Sidste år fik vi også julis første sommerdag på månedens 18. dag. Herefter fulgte yderligere ti sommerdage resten af måneden. Sådan ser det ikke ud i år. Vi får endnu en sommerdag i morgen, men herefter bliver det køligere.
Læs også
Søndag vil termometrene øst for Storebælt mange steder vise mellem 23 og 26 grader - og måske kan termometrene i Nordsjælland eller på Bornholm ramme 27 grader.
Smukkest sommervejr på Bornholm
Bornholm vil opleve solrigt vejr med svag sydøstlig vind. I den vejrsituation varmes klippegrunden over Nordbornholm som regel mere op, end prognoserne peger på.
Læs også
En front med skyer og regn sørger for, at Nordvestjylland får lavere temperaturer end resten af landet. Her vil termometrene generelt vise i underkanten af 20 grader.
Centralt i Danmark er der risiko for kraftige byger, som lokalt kan være med torden.
Læs også
Fra mandag bliver det køligere i hele landet.