Venstre, DF og Konservative forlader forhandlinger om aflivning af mink

De borgerlige partier forlod forhandlingerne om en kompensation til minkavlerne, kort før regeringen og støttepartierne landede en aftale.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har forladt forhandlingerne om aflivning af mink.

Det oplyser de til TV 2.

- Det er tydeligt, at det eneste skind, regeringen vil redde, er regeringens eget. Det kommer vi ikke til at medvirke til, siger Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, til TV 2.

- Det her bør handle om, hvilken erstatning man skal give til de mennesker, man har begået et lovovergreb imod. Det må vi forstå er udsat i en periode. Så må vi indtil da lade regeringens parlamentariske grundlag stå på mål for regeringens ulovlige beslutning.

Malte Larsen (S) og Lars Boje Mathiesen (NB) var søndag i vores studie til en debat om kompensation.

Ifølge Hans Kristian Skibby (DF) står Dansk Folkeparti skulder ved skulder med Venstre i denne sag.

- Det er fornuften, der skal råde, og det gør den ikke her, siger han til TV 2.

Den ulovlige ordre

Forhandlingerne, som de borgerlige partier nu har forladt, er vigtige, fordi de gerne skal munde ud i en aftale, der skaber lovgrundlag for, at alle landets mink kan aflives.

En ordre, der allerede blev givet af statsministeren på et pressemøde 4. november, men som siden har vist sig at være ulovlig.

Både statsministeren, fødevareministeren og sundhedsministeren har afvist, at de havde kendskab til, at ordren var ulovlig før den følgende weekend. Nærmere er de ikke kommet det.

Men trods rækken af ministre blev opmærksomme på problemet inden ugens udgang, er der endnu ikke landet en aftale. Regeringen forsøgte sidste uge at få opbakning til en hastelov, men her satte Venstre en kæp i hjulet med beskeden om, at sådan noget ikke kunne forhandles på plads på en eftermiddag.

I dialog med EU

Forhandlingerne dækker alene over den manglende lovhjemmel og spørgsmålet om en tempobonus. Der er altså derfor fortsat intet nyt under solen i forhold til kompensation.

Ifølge Venstre-formanden har regeringen dog givet sig på et helt afgørende punkt og vil nu undersøge muligheden for at give minkavlerne en større pose penge, end der ellers var lagt op til.

Politiet har presset minkavlerne til at aflive deres dyr hurtigere. Sådan lyder kritikken fra flere østjyske avlere, TV2 Østjylland har talt med. Det er på trods af, at ordren om - at alle dyr - også de raske - skal aflives - er ulovlig, og at de fleste avlere derfor lige nu i princippet afliver deres raske dyr frivilligt.

Det er jer, der beder regeringen spørge EU om lov til at give en større sum penge. Er det ikke jer, der forsinker aftalen?

- Forsinkelsen skyldes, at regeringen ikke i tide lyttede til min opfordring om at tage fat i EU. Vi har gang på gang set, at der er givet dispensation for statsstøtteregler, og det vil selvfølgelig også gælde der, siger Jakob Ellemann-Jensen.

EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har mandag bekræftet, at hun har været i dialog med statsminister Mette Frederiksen om statsstøtte-spørgsmålet.

gymnasiet gymnasium student studenter

Skole revser forslag: Ingen har spurgt os

Coronavirus vaccine

liveblog SSI: 50.000 flere test ved udgangen af januar

Kildemosen

Tragedie på plejecenter: Tre ud af otte beboere er døde - flere er isoleret

Gellerup boligblok

Ny ghettoliste offentliggjort: To er taget af listen

Anders Kühnau

Udvalg vil lukke gymnasium

1918-julefest-sammenkobling

Så er det jul igen - nu i farver!