USA vil sætte Johnson & Johnson-vaccine på pause

Myndighederne i USA anbefaler, at man sætter brugen af Johnson & Johnsons coronavaccine på pause efter tilfælde af sjældne blodpropper hos seks vaccinerede.

Det amerikanske svar på Lægemiddelstyrelsen, FDA, og Sundhedsstyrelsen, CDC, skriver på Twitter, at de anbefaler en pause for vaccinen.

Anbefalingen skyldes, at man vil undersøge om seks indberetninger om sjældne, men alvorlige tilfælde af blodpropper har en sammenhæng med vaccinen. Der er endnu ikke påvist en sammenhæng. Ifølge myndighederne er der tale om et "ekstremt forsigtighedsprincip."

De seks tilfælde var blandt kvinder, der var mellem 18 og 48 år gamle, skriver The New York Times. En kvinde er død, mens en anden er indlagt på hospitalet i kritisk tilstand. Alle kvinderne udviklede det sjældne bivirkningsbillede mellem seks og 16 dage efter vaccinationen.

Mere end 6,8 millioner amerikanere er blevet vaccineret med vaccinen fra Johnson & Johnson, og ifølge CDC er der sendt ni millioner Johnson & Johnson-doser ud til hele landet. De seks registrerede tilfælde af sjældne blodpropper svarer til cirka 0,000088 procent af de vaccinerede.

Størstedelen af USAs cirka 120 millioner vaccinerede personer fået vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna.

Samme sygdomsbillede som AstraZeneca

Der er tale om under ét tilfælde af den alvorlige bivirkning per 1 million vaccinerede.

Bivirkningsbilledet minder om det, der har meldt sig efter vaccinationer med en anden vaccine mod coronavirus fra AstraZeneca. Her meldte Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) i sidste uge ud, at man så en mulig sammenhæng mellem vaccinen og de sjældne blodpropper.

Undersøgelserne af blodpropperne fik flere lande til at sætte AstraZeneca-vaccinen på pause. Men efter EMAs konklusion genoptog de fleste udrulningen - men Danmark og Norge har stadig AstraZeneca-vaccinen på pause.

Det forventes, at de danske myndigheder melder noget ud om AstraZeneca-vaccinen i løbet af denne uge.

8,2 millioner doser

Tidligere på ugen meldte EMA ud, at man undersøgte fire tilfælde af det særlige sygdomsbillede i forbindelse med Johnson & Johnson-vaccinen.

Den amerikansk producerede vaccine er den, Danmark har lagt billet ind på flest af: 8,2 millioner doser. Den første sending på lidt over 38.000 vaccinedoser ankommer i den her uge til Danmark.

Vaccinen kræver - i modsætning til de tre andre godkendte vacciner mod coronavirus - kun et enkelt stik for at have en effekt.

Det gør indtryk, at USA sætter Johnson & Johnson-vaccinen på pause. Det skriver Sundhedsstyrelsen, der venter at komme med udmelding om vaccinen i denne uge.

La Cabra Coffee

play Kamp for tilflyttere: Randers jagter nye borgere i Aarhus

060521 Bibliotek åbner som hotel digi

play Video: Gammelt bibliotek forvandlet til hostel - kom med på en rundtur

Jacob Fihl-Jensen (1)

play Naboer raser over farlig nedrivning af mejetærsker-fabrik

jyske bank

Jyske Bank-filialer har fået mistænkelige pulver-breve

Jacob Nielsen AGF

AGF-direktør får bøde og karantæne for udbrud efter FCK-kamp

Varnapalæet

Efterlysning: Har du fotos fra Varna Palæet i start 70'erne?

Dagens mest læste