Udbredt frost igen i weekenden – usædvanligt antal frostnætter i april

April har budt på lidt af hvert indtil nu, men næsten altid morgenfrost.

De kommende nætter byder igen på frost, og det kan blive ret udbredt – så de sarte sommerplanter skal ikke ud endnu.

Det er efterhånden ved at være en lidt usædvanlig april, hvad angår antallet af nætter og morgener, hvor der er registreret frost.

Den kommende nat bliver det ikke så slemt endda med kun let frost og måske ned til minus 2 grader lokalt.

I de blå områder kan temperaturen lokalt komme under frysepunktet.
I de blå områder kan temperaturen lokalt komme under frysepunktet. Foto: TV2 Vejret

Det bliver koldest lidt væk fra kysterne, så frost forventes flere steder Jylland, på Sjælland og lokalt også på Fyn.

Temperaturen måles i to meters højde. I græs- og plantehøjde kan det blive 2 til 3 grader koldere på en klar nat.

Natten til søndag bliver det markant koldere. Her vil mange opleve, at termometret er i de blå farver, når de står op.

Iskoldt natten til søndag. Ret hård frost så sent på foråret.
Iskoldt natten til søndag. Ret hård frost så sent på foråret. Foto: TV2 Vejret

TV 2 VEJRET forventer ned til minus 5 grader lokalt, og det er ikke hverdagskost så sent i april.

15. april oplevede vi minus 6,8 grader, og det var det koldeste så sent på foråret i 30 år.

Hvorvidt vi kommer i lignende rekordterræn, afhænger af, hvor koldt det bliver.

Frost i 19 ud af 23 dage

Indtil nu har der været nattefrost et eller andet sted i landet i 19 ud af 23 dage.

I tabellen herunder er antallet af dage og antallet af frostdøgn for de seneste 11 år samlet.

Skærmbillede 2021-04-23 kl. 18.56.53

Opgør man frost på den måde – antallet af dage hvor der er frost et eller sted i landet – er vi nu på det højeste niveau i 11 år.

Med de kommende nætters frost bliver april 2021 endnu mere usædvanlig.

Frostdøgn, der er opgjort med den lyse røde farve, er arealvægtet. Få stationer med frost en given nat giver værdier mindre end 1. Sidste nat havde vi eksempelvis kun frost ved to målestationer, og en sådan nat tæller ikke engang som 0,1 frostdøgn.

Så lige nu er april ikke usædvanlig, hvad angår den arealvægtede frost. Her havde vi mere udbredt frost i 2019.

Det må dog forventes, at vi passerer 2019, da nattefrosten natten til søndag og også mandag bliver ret udbredt – og nattefrosten ser ud til at fortsætte meget af ugen.

Så vi skal sandsynligvis tilbage til 2013, hvor der var mange nætter med udbredt frost, for at finde en april i samme liga.

Frostdøgn i april

Arealvægtet frostdøgn

Skærmbillede 2021-04-23 kl. 18.57.04

På søjlediagrammet herover kan man se, at mange nætter med udbredt frost var normalt tidligere. Specielt siden 1970'erne har der været færre frostdøgn i april i gennemsnit.

Anholdt. Politi

Tyveri udviklede sig: 25-årig skubbede Netto-ansat

vold Horsens Nørretorv

Ung mand klinisk død efter tæsk: Nu er den fjerde mistænkte anholdt

Preben Bosse samler på livgardereffekter

play VIDEO: Prebens garage har et royalt præg: - Jeg har fået det ind med modermælken

COVID-19 LIVE:
Afdelingschef i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause

liveblog SSI: Nye britiske tal for coronavariant bekymrer

Tanja Lauenborg

Vil tilbage i politik

Jacob Thage Museum Jorn

Museer presset af coronapas: Publikum udebliver

Dagens mest læste