Tirsdag bliver mange steder en pause i forårsvejret

Store kontraster henover landet - fra køligt og klamt til lunt og lyst.

Tirsdag bliver mange steder en pause i forårsvejret, omend det alle steder bliver lunt for årstiden.

Men det bliver alligevel en kontrast til de 12-15 grader og solskin, mange oplevede mandag på en historisk varm dag.

Der kommer til at være store kontraster henover landet tirsdag. Stedvis får man lidt sol og temperaturer op til 12-13 grader.

Køligt og tåget ved vestkysten, lunt i øst. Foto: TV 2 Vejret
Køligt og tåget ved vestkysten, lunt i øst. Foto: TV 2 Vejret

Fra morgenstunden er det køligt og klamt ved vestkysten med temperaturer på 2-3 grader og nogle steder tæt tåge med en sigtbarhed på 100 meter.

I Midt- og Nordjylland er der også tåge, men her er den knap så tæt og bør ikke give udfordringer i trafikken.

Længere østpå hænger skyerne højere, og sigtbarheden er derfor bedre. Temperaturen ligger på 7-8 grader, hvilket er meget lunt for en februarmorgen.

I løbet af dagen bevæger de lave skyer sig østpå, så de gradvis vil lukke mere til hen over landet.

Gråt og beherskede temperaturer i vest, lunt med en del lys i øst. Foto: TV 2 Vejret
Gråt og beherskede temperaturer i vest, lunt med en del lys i øst. Foto: TV 2 Vejret

Til formiddag er der stadig gode muligheder for lys og lidt sol i øst, og temperaturen kan flere steder nå over 10 grader.

Der er en risiko for stedvis finregn i Jylland, nok til at genere på cykelturen, men ikke noget der laver en vandpyt.

Om eftermiddagen rykker de lave skyer og risikoen for regn længere mod øst, og chancerne for sol er størst på Bornholm.

Lun tirsdag, stedvis i syd og sydøst op til 12-13 grader. Foto: TV 2 Vejret
Lun tirsdag, stedvis i syd og sydøst op til 12-13 grader. Foto: TV 2 Vejret

Selvom tirsdagen mange steder forbliver skyet, er luften over Danmark fortsat varm. Mange steder kommer over 10 grader og vinden er svag.

Det vil være fint udevejr, men solen mangler for, at forårsfornemmelserne helt er der. Man kan dog ikke udelukke, at solen kommer mere igennem end prognoserne viser, og at vejret overrasker positivt.

IMG_3549

Tilbage på stadion: - Nydelsen varer længere end sex

173405868_2990697634550447_4263271679499917763_n

Lang kø til prisvindende ishus: - Vi er lidt presset

Skærmbillede 2021-04-17 kl. 12.54.48

Planlagde sin egen begravelse - nu har Stinne fået et nyt hjerte

Gellerup

Endnu et område lukkes ned på grund af høj smitte

86d0c7c5-25e8-492e-9aee-4e9a440c2780

Hjemmeside udpeger Danmarks bedste kommune – se hele listen her

slhjwu8plmslqa00u20210416130349

Huslejestigninger og dobbelt løn - Jes og de andre lejere er ikke tilfredse

Dagens mest læste