Svindlere forsøger at fuppe pantautomater: - Fantasien er stor
Senest var i mandags i Funder ved Silkeborg i en Rema 1000-butik.
Har du pant, så kan du få, men har du ingen, må du gå.
Eller sådan burde det være.
Men med jævne mellemrum forsøger kreative sjæle at snyde det danske pantsystem for selv at score en økonomisk gevinst.
Senest i mandags, da politiet måtte rykke ud til en Rema 1000-butik i Funder ved Silkeborg. Her blev en 24-årig litauisk mand afsløret med flere end 3000 flasker med falske pantstregkoder. Var det lykkedes litaueren at indlevere alle flaskerne, havde det indbragt ham 9351 kroner.
Læs også
Så langt nåede han aldrig, og ifølge Dansk Retursystem hører det også til sjældenhederne, at der bliver gennemført så systematisk snyd med pant.
- Forsøgene er der, men det er ikke ofte, det lykkes. Hvor der er penge, vil der altid være nogen, der forsøger at snyde, og det er bestemt noget, vi bruger tid på og tager alvorligt, siger Heidi Schütt Larsen, der er vicedirektør for cirkulær økonomi hos Dansk Retursystem.
Svært helt at undgå snyd
Hver dag kører der 3,8 millioner stykker emballage gennem pantautomaterne herhjemme, og der er registreret omkring 26.000 forskellige produkter.
Alligevel - eller måske netop derfor - kan der opstå fejl, hvor maskinerne godkender falske flasker, som det var tilfældet i sagen fra Rema 1000.
Her stoppede den 24-årige litauer flasker uden værdi i butikkens flaskeautomat. Flaskerne var påsat en falsk stregkode, der gav ham tre kroner per flaske. Manden nåede at pante 108 flasker for 324 kroner, inden han blev opdaget af butikkens personale og anholdt af politiet.
Læs også
Dansk Retursystem oplyser onsdag til TV 2, at der allerede er lukket ned for den flasketype, som manden benyttede. Ifølge Heidi Schütt Larsen er sikkerheden ved flaskeautomaterne generelt høj, men hun finder det svært at gardere sig fuldstændig mod snyd.
- Vi lukker altid hullerne med det samme og indfører nye tiltag. Men der vil altid være nogen, der finder på noget andet, og fantasien er stor, siger hun.
Fiskesnor og tur i baglokalet
De senere år har der været flere eksempler på lidt for fantasifulde pantløsninger.
I 2018 blev en 40-årig mand ifølge Nordjyske idømt ni måneders fængsel for blandt andet at have snydt sig til 15.000 kroner i stjålen pant.
Over halvanden måned skaffede han sig jævnligt adgang til flaskeindleveringsrummet i et supermarked i Brønderslev, hvor han tog kasser med tomme flasker, hvorefter han kørte dem igennem automaten og hævede pengene.
Nummeret blev opdaget, og døren til flaskerummet blev sikret, men det stoppede ikke den 40-årige. Han begyndte i stedet at køre sig selv igennem flaskeautomaten for at komme ind på den anden side til de tomme flasker, så han kunne fortsætte sit fupnummer.
I februar 2017 blev to mænd afsløret i at have snydt ved flaskeautomaten i en Føtex-butik i Aalborg. Som TV 2 Nord kunne fortælle, sendte mændene en pantkasse gennem automaten, og når kassen var kørt igennem og pantningen gennemført, trak de kassen ud af automaten igen med en snor, der var bundet fast til kassen.
Et halvt år forinden benyttede to udenlandske mænd samme taktik til at svindle sig til 1700 kroner i en Fakta i Thisted. Ifølge Nordjyske benyttede mændene en snor til at snyde automaten ved at køre den samme flaske igennem flere gange.
I 2012 gennemførte Århus Stiftstidende en rundringning til lokale supermarkeder, hvor 12 ud af 30 viste sig at have oplevet svindel med falske pantmærker.
Her havde gerningsmændene kopieret mærker og stregkoder, som efterfølgende blev klistret på både engangskrus, toiletruller og vinflasker. Ifølge butikkerne opdagede returautomaterne ikke noget, og der blev udbetalt pant, som var det en rigtig pantberettiget flaske eller dåse.
Det var samme metode, som litaueren brugte i mandags - her var der bare tale om rigtige flasker uden værdi i det danske retursystem.
Læs også
Butikker oplever snyd
Problemet med pantsnyd er velkendt hos koncernerne bag de danske dagligvarebutikker, men også her er meldingen, at der ikke er tale om et større problem.
Hos Rema 1000, der blev forsøgt snydt i mandags, oplyser revisionschef Peter Bruun, at de ikke har haft sager i samme størrelsesorden. Der har normalt været tale om fupnumre i småtingsafdelingen, hvor der er fusket med enkelte flasker.
Læs også
Salling Group står bag Bilka, Føtex og Netto, og ifølge kommunikationsmedarbejder Kasper Reggelsen oplever koncernen indimellem problemer med pantsnyd i forskellige udgaver, men de har ikke opgørelser over omfanget.
- Vi ser svindel med flaskepant, hvor kreativiteten varierer fra, at nogen kravler ind og hiver flasker ud, som de efterfølgende panter, til at man bruger emballage, der ikke er pantberettiget, forklarer han.
Hvis Salling Group bliver opmærksom på sager, hvor der er mistanke om mere systematisk pantsvindel, melder de sagen til politiet. Ifølge Kasper Reggelsen er oplevelsen, at, det i de tilfælde, ofte lykkes politiet at finde frem til gerningsmændene.
Også Coop kender eksempler, men der er ikke tale om et større problem, lyder det i et skriftligt svar.