Støttepartier kræver ændringer i folkeskolen

Støttepartierne lægger pres på regeringen for at få folkeskoleændringer med på næste års finanslov, der skal forhandles på plads de kommende måneder.

Små børn med splinternye skoletasker træder i disse dage ind i folkeskolen for første gang. De skal have en bedre skoletid end deres ældre skolekammerater, der er blevet pacet med tests og lange skoledage, mener både SF og Radikale Venstre.

Begge regeringens støttepartier har netop sat ord på omfattende ændringer af folkeskolen, som de vil have finansieret af næste års finanslov, der skal forhandles de kommende måneder.

quote Pilen peger på, at man kommer til at rulle endnu mere tilbage.

Noa Redington, politisk analytiker

De kræver ikke en total omkalfatring af hele folkeskolen eller nye store reformer, men et længere træk for at rulle nogle af folkeskolereformens mest upopulære elementer tilbage, mener politisk analytiker Noa Redington.

- Folkeskolen vil igen i år blive en del af finanslovsforhandlingerne. Pilen peger på, at man kommer til at rulle endnu mere tilbage. Altså kortere skoledage og mindre kontrol over skolerne. Der er i det hele taget tryk på for at få mere frihed lokalt, siger han.

SF vil af med megaklasser og lange skoledage

SF præsenterer onsdag sit folkeskoleudspil ved et pressemøde forud for partiets sommergruppemøde, der begynder torsdag.

Når SF i de kommende måneder går til finanslovsforhandlinger bliver det med disse krav:

  • Det skal være slut med lange skoledage. Til en start skal alle klassetrin have en time mindre om ugen.
  • Det skal også være slut med megaklasser. SF kræver et loft på 24 elever i klasserne.
  • Desuden skal der afsættes 400 millioner kroner årligt i 5 år til at forbedre indeklimaet i folkeskolen.
  • Aftalen skal også give skolerne mere frihed til at tilrettelægge skoledagen på den måde, der giver bedst mening lokalt.
  • Og så skal aftalen give mere plads til børn, der har svært ved at sidde stille og ikke er bogligt stærke. Det kan eksempelvis være gennem styrkelse af praktiske fag eller en udbredelse af mesterlæreordningen i folkeskolen.

Pia Olsen Dyhr mener, at det haster med en ny aftale for folkeskolen, da det kun er gået den forkerte vej med fagligheden siden folkeskolereformen i 2013.

- De lange skoledage holder folkeskolen i et jerngreb. Man bruger simpelthen ressourcerne forkert. I stedet for at have meget lange skoledage i klasser med alt for mange børn og med lærere, der har dårlig tid til forberedelse, så bør man i stedet fokusere på kvalitet. Gør skoledagen kortere, sænk klasseloftet, og giv ressourcer til det, vi ved virker – for eksempel flere timer med to uddannede voksne, siger SF's formand.

Radikale vil skrotte elevplaner og give skolerne frihed

Radikale Venstres udspil kom mandag. Det skal tage et større opgør med folkeskolereformen, som Sofie Carsten Nielsen kalder "det største politiske svigt, vi har set".

De radikale ønsker:

  • En lang række krav om alt fra elevplaner til kvalitetsrapporter og læseplaner skal afskaffes. Skolerne skal selv kunne tilrette skoledagens længde efter børnenes behov, så længe de sikrer den fornødne læring. De nationale test skal også afskaffes og erstattes af nye og mindre hyppige tests.
  • Kommunerne skal med en form for minimumsnormeringer forpligtes til at sikre en bund under ressourcerne i skolen.
  • Kommunerne skal kunne søge om midler for at gå nye veje i kampen mod mistrivsel og sociale udfordringer. Til gengæld skal de forpligte sig på nogle resultatmål om, at alle børn skal kunne læse, regne og skrive i 2030, og at mistrivslen skal være støt nedadgående.
  • Partiet ønsker at tilføre flere midler for at gøre pædagog- og læreruddannelserne mere attraktive.
  • 75 procent af personalet i dagtilbud skal være pædagoger, og der skal investeres i fritidspædagogikken for de større børn.

Partiet kalder deres udspil "historiens største afbureaukratisering".

Pendulet svinger den anden vej

Noa Redington mener, at der er momentum for forandringer i folkeskolen lige nu.

Der er bred enighed blandt regeringens støttepartier om, at skolerne skal have flere ressourcer, mere frihed og kortere skoledage.

quote Der er ingen, der for alvor stiller sig på mål for lange skoledage, elevplaner og tests.

Noa Redington, politisk analytiker

Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere sagt, at hun vil se på, hvad man kan gøre for de drenge, der har svært ved at sidde stille og lære at læse. Det flugter med SF's ønsker om mere plads i folkeskolen til de elever, der lærer bedre med hænderne end siddende på deres bagdel med en bog i hånden.

Og der er allerede forsøg i gang med såkaldte frikommuner, hvor skolerne i Esbjerg og Holbæk er sat fri fra kommunale regler og krav om dokumentation. De kan dybest set gøre, som de vil. De skal bare levere bedre resultater.

Folkeskolereformen kom efter en årrække, hvor det handlede om at løfte fagligheden i folkeskolen. Det forsøgte man at løse med tests, kontrol og regler. Men nu svinger pendulet den anden vej, siger Noa Redington.

- Offentligt ansatte skal have større frihed, og der skal være mindre pres på de unge, og hvad de kan. Det er et pendulsving, som er bredt forankret i Folketinget. Der er ingen, der for alvor stiller sig på mål for lange skoledage, elevplaner og tests, siger Noa Redington.

I store træk er partierne enige om mange af justeringerne. Det, de kommer til at slås om under de kommende måneders finanslovsforhandlinger, er, hvor pengene skal komme fra.

Politikere i sorgbearbejdning siden 2013

Der er dog ikke udsigt til en ny, stor folkeskolereform anno 2022, mener Noa Redington. Politikerne har lært noget af forløbet siden 2013.

- Der er en form for sorgbearbejdning af det, man var med til i 2013. Analysen er, at man har tabt opbakning hos lærerne, siger Noa Redington og minder om, at det første, Pernille Rosenkrantz-Theil gjorde som nyslået børne- og undervisningsminister, var at rejse rundt i hele landet og sige "undskyld" til lærerne på Socialdemokratiets vegne.

- Lærerne er en utrolig magtfuld fagforening. Læren fra reformen i 2013 er, at hvis lærerne ikke vil være med til det, så bliver det ikke til noget, siger Noa Redington.

Derfor kommer vi formentlig mere til at se løbende forandringer i samarbejde mellem lærere, elever, ledere, forældre og det politiske system.

Regeringen skal fremlægge sit finanslovsforslag inden udgangen af denne måned.