Spørgsmål om coronavirus: Hvorfor kan ung læge dø, hvis ældre er mest udsatte?

De første bekræftede smittetilfælde af den nye coronavirus og sygdommen covid-19 i Danmark har medført både bekymring og mange spørgsmål.

Derfor har TV 2 taget nogle af jer brugeres mange spørgsmål med videre til eksperterne og forsøgt at få svar.

Heriblandt overlæge Bolette Søgaard fra Sundhedsstyrelsen, overlæge Tyra Grove Krause fra Statens Serum Institut, Nina Weis, overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, praktiserende læge Anders Beich, direktør for organisation og borgerservice i Udenrigsministeriet, Erik Brøgger, og professor i infektionsmedicin ved Aalborg Universitet, Henrik Nielsen.

Herunder kan du læse deres svar på nogle af de mest udbredte spørgsmål.

____

DANMARKS INDSATS

Hvorfor tager myndighederne det så alvorligt?
Når myndighederne tager det meget alvorligt, er det, fordi den nye virus ser ud til at være meget smitsom, og fordi alle er modtagelige for den nye virus. Ifølge myndighederne vil langt de fleste yngre og raske personer formentlig kun opleve milde, influenzalignende symptomer, hvis de bliver smittet, men den kan give alvorlige symptomer og i værste fald være dødelig for ældre og i forvejen svækkede personer. Så hvis der kommer smittespredning i samfundet, og mange bliver smittet på én gang, vil mange skulle indlægges på én gang, hvilket kan overbelaste sundhedsvæsnet.

Hvorfor kan 800.000 danskere blive smittet, når tallet kun er 80.000 i Kina?
Når Sundhedsstyrelsen har været ude at sige, at 10-15 procent af befolkningen kan blive smittet med coronavirussen, svarende til cirka 580.000 til 870.000 danskere, er det vigtigt at huske, at det er er et worstcase-scenarie. Det sker kun, hvis der kommer en pandemi. Hvis det skete, ville tallet i så fald også blive langt større i Kina. Det reelle antal smittede i Kina kan i dag også være større end 80.000, fordi mange stort set ikke får symptomer af betydning.

Hvorfor får vi ikke mere information om de smittede?
Der er tale om personfølsomme data, når det er helt ned på individniveau. Derfor vil Styrelsen for Patientsikkerhed ikke oplyse noget om identiten på de smittede, eller hvor i landet de befinder sig. Men når der er bekræftede smittetilfælde, forsøger styrelsen at inddæmme spredningen ved at tage kontakt til alle personer, der kan have været i tæt kontakt med den smittede.

Hvorfor har man testet nogen, der har været i et ikke-risikoland?
Som udgangspunkt skal man både have slemme symptomer og formodes at være udsat for smitte, hvis man skal testes i Danmark. Sundhedsvæsnet vurderer fra gang til gang, om det er nødvendigt, og i tilfældet med fodboldspilleren Thomas Kahlenberg, der blev testet efter at have været i Amsterdam, må man formode, at der har været noget, som er blevet vurderet til at kunne udgøre en smitterisiko.

Hvordan ved vi, om tiltagene virker, når vi ikke længere screener alle med symptomer?

____

SMITTEFARE

Hvilken fare udgør importerede fødevarer eller pakker?
Virus kan kun overleve op til 48 timer uden for kroppen. I forhold til fødevarer vil man derudover normalt vaske grøntsager og gennemstege kød, inden man spiser det, så myndighederne vurderer ikke, at fødevarer udgør nogen smitterisiko.

Smitter virussen fra folk uden symptomer?
Den nye virus er fundet i luftveje hos personer, der ikke har haft symptomer, men smitte sker bedst, hvis man hoster. Så myndighederne mener, at smittespredning primært er drevet af patienter, der har symptomer.

Hvad gør man, hvis håndsprit er udsolgt?
Håndvask er lige så godt som håndsprit til at rengøre hænderne, men hvis hænderne ikke er synligt snavsede, kan man bruge håndsprit i stedet for håndvask.

Hvorfor beskytter masker ikke mod smitte?
Smitten sker mest ved kontakt med sekreter via hænder til næse, mund og øjne og ikke så meget ved indånding af dråber. Så det er ikke en brugbar beskyttelse for sygdommen, da masken kun dækker noget af slimhinden hos den raske. Derudover dækker masken ikke mod indtrængen, når den bliver fugtig. Men hvis du selv er syg, kan du sprede mindre smitte ved at bære maske. I Asien gør man det ofte af høflighed.

Hvad skal personer med kroniske luftvejssygdomme gøre?
Det er rigtigt, at man er i øget risiko for at udvikle alvorlig sygdom, hvis man har kroniske luftvejssygdomme. Derfor har myndighederne også særligt fokus på denne gruppe. De kan selv gøre noget ved at tage deres forholdsregler som at holde god håndhygiejne og undgå store forsamlinger samt offentlige transportmidler i myldretiden, men vi andre har også et ansvar for at passe på dem og undgå at smitte dem.

____

SÆRLIGE RISIKOGRUPPER

Hvordan kan en ung læge dø, hvis ældre er mest udsatte?
Det kan betyde noget, hvor stor en dosis virus man bliver udsat for. Den 34-årige kinesiske læge, som døde, kan have været udsat for massivt smittepres på hospitalet, og det kan måske forklare, at han blev alvorligt syg, selvom han ikke var gammel eller svækket.

Er der øget risiko for gravide?
Influenza kan være farligt for gravide, men der er ikke meldinger om, at gravide bliver mere ramt end andre af den nye virus. Der er ikke rapporteret, at gravide har smittet deres foster eller selv er blevet særligt syge. Så der er ikke noget, der peger på, at gravide er en særlig risikogruppe, men vi kun har kendt virussen i to måneder. Normalt fører luftvejsinfektioner dog ikke til fosterskader.

Er spædbørn mere udsatte?
Når man ser på de registrerede smittetilfælde, er der utrolig få børn iblandt. Myndighederne afviser ikke, at de kan blive smittet, men de får sikkert meget mild sygdom. Så børn ser ikke ud til at være en særlig risikogruppe.

Har astmatikere større risiko for alvorligt sygdomsforløb?
De smittede, der har haft et alvorligt forløb, har enten har været ældre eller haft forskellige kroniske sygdomme, der gør deres immunsystemer svækkede, som for eksempel hjertekarsygdomme, kroniske lungesygdomme eller sukkersyge. Astma er ikke specifikt beskrevet som en risikofaktor, men hvis man har astma, er det en god ide at sørge for, at den er velbehandlet med medicin.

Skal ældre med kroniske sygdomme blive hjemme fra aktiviteter?
Hvis man er ældre og ovenikøbet har en kronisk lidelse, bør man blive hjemme fra eksempelvis gymnastik eller andre aktiviteter, hvor man er mange mennesker sammen.

Er man særlig udsat, skal man i det hele taget være særlig opmærksom og henstille til, at ens omgangskreds også er det. Det kan i denne ekstraordinære periode være en god idé at melde fra til en fødselsdag, hvor der kommer mange folk, eller takke nej til besøg fra bekendte, hvis de lige har været sammen med mange mennesker.

____

VIDEN OM NY VIRUS

Hvordan adskiller den nye virus sig fra SARS?
For det første er den ikke så farlig - dødeligheden er meget lavere. Derudover findes den nye virus både i de nedre og i de øvre luftveje, hvor SARS mest sad i de nedre. Derfor smittede SARS mest, når patienterne var rigtig syge, mens den nye coronavirus ser ud til at give mildere symptomer og at kunne smitte med virus fra de øvre luftveje, og derfor kan den være sværere at inddæmme end SARS.

Hvor længe vil den nye coronavirus være aktiv
Selvom epidemikurven ser ud til at være vendt i Kina, giver den seneste tids udvikling, hvor der bliver påvist flere tilfælde uden for Kina, grund til bekymring. Man kan håbe på, at foråret og sommeren kan bremse spredningen, men vi vil nok støde på det igen til efteråret. Så vi kommer nok til at høre om coronavirus flere måneder endnu - og måske år, da det kan blive en af de tilbagevendende virusser.

Hvordan konstaterer man smitte med coronavirus?
Hvis der er mistanke om smitte, skal der tages en helt særlig test på sekret fra luftvejene. Man tester kun personer, der har været i risikoområder og har symptomer på luftvejsinfektion.

Kan raskmeldte blive smittet igen?
Det ved vi faktisk ikke endnu. Men for almindelige forkølelses-coronavirus gælder det, at man godt kan få dem igen med flere års mellemrum. Så hvis man har haft den nye virus og bliver raskmeldt, formoder myndighederne, at man måske har nogle års beskyttelse.

Hvor langt er man med en vaccine?
Forskerne har været i gang med at udvikle en vaccine, siden udbruddet af coronavirus begyndte. Forskerne håber på, at de første forsøg på mennesker kan laves indenfor de næste 12 måneder. Herefter vil det tage noget tid at få vaccinen rullet ud.

____

DØDELIGHED

Hvorfor taler man om en anden dødelighed, end tallene viser?
WHO angiver en dødelighed på 3,4 procent, men det gælder dødeligheden blandt de bekræftede tilfælde. Det tal er meget afhængigt af, hvem der går til læge og bliver undersøgt. Der formodes at have været mange milde smittetildælde, som ikke er registreret, og derfor vurderer myndighederne, at dødeligheden i virkeligheden er i promillestørrelsen.

Hvorfor er dødsraten meget højere i Italien end Sydkorea?
Dødelighed er i princippet antal døde i forhold til antal smittede. I skrivende stund er den ganske rigtig omkring 6,2 procent i Italien og 0,7 i Sydkorea. Men antallet af smittede er behæftet med stor usikkerhed og afhænger blandt andet af, hvor mange man tester. Derfor får vi meget forskellige tal rundt om i verden.

Hvorfor dør så mange i Italien på få dage, hvis virussen ikke er farligere end influenza?
En influenzaepidemi kan også være farlig for ikke-vaccinerede ældre og kronisk syge, det er derfor, at vi gør så meget ud af at vaccinere dem hvert år. Men her er der tale om en ny coronavirus, som vi ikke har haft mulighed for at vaccinere imod på forhånd. I Italien er der nogle områder, hvor smitten med den nye coronavirus er meget udbredt, og derfor er der her også ældre og svækkede, der bliver syge og dør.

____

BEKYMRING

Fraråder myndighederne kommende rejser?
De danske myndigheder henviser til Udenrigsministeriets rejsevejledninger, som I kan finde her. Anbefalingerne tager ikke kun udgangspunkt i smitterisiko, men også i nogle af de logistiske problemer, man kan støde på, når man tager til et land, hvor der er konstateret smitte.

Hvad hvis man har været i et ikke-risikoland og udviser symptomer?
Der er mange andre luftvejsvirus i omløb på dette tidspunkt af året - blandt andet influenza. I de lande, som ikke i øjeblikket anses som risikolande, er smitten som regel blevet inddæmmet. Men er man i tvivl, så ring til egen læge og beskriv symptomerne.

Hvordan skal man forholde sig, hvis man er i et gult land, der skifter til orange eller rød, mens man er der?
Hvis landets risikovurdering skifter til rød, skal man tage hjem med det samme. Restriktionerne kan stramme.

Som det ser ud nu, er de orange lande steder, man kan opholde sig så længe, man har planlagt, men situationen udvikler sig hurtigt nogle steder. Derfor kan der også være risiko for at strande.

Hvorfor er hele Europa ikke farvet orange på Udenrigsministeriets kort, så vi ikke henter mere smitte hjem?
Det er ikke utænkeligt, at hverken hele Europa eller hele verden bliver orange på et tidspunkt. Men det kræver, at sygdomssituationen er nogenlunde ensartet i hele verden eller Europa.

Desuden er vi i Danmark så ramt af virussen nu, at vi selv risikerer at tage smitten med til de lande, vi rejser til.

Hvad hvis man er sløj og ikke ved, om der har været smittekontakt?
Hvis har symptomer og indenfor de sidste 14 dage har været i et land med smittespredning eller har været i kontakt med en smittet person, skal man ringe til sin læge.

Skal man have feber for at være smittet?
Foruden at have været i et risikoområde eller have været i kontakt i kontakt med en smittet person skal man ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer have 38 i feber eller derover og enten hoste eller have ondt i halsen, åndenød eller andre symptomer, der kan give mistanke om covid-19. Er du i tvivl, anbefaler myndighederne, at du ringer til din læge.

Kan sygdommen mutere og blive farligere?
Det ved vi faktisk ikke endnu. Men der er ikke nogen grund til at tro, at coronavirus kan blive særlig farlig. Vi kender jo allerede andre coronavirusser som forkølelsesårsag.