Spansk sommervarme kan strejfe Danmark
Vi skal dog ikke frygte de ekstreme spanske varmegrader
Den stegende spanske hede, som med over 47 grader har givet varmrekorder i Spanien, begynder nu at bevæge sig mod nord.
Den kan strejfe Danmark i løbet af næste uge.
Læs også
På sin vej mod nord bliver den spanske varme dog kølet betydeligt af. Når den kommer frem til Danmark vil den 'blot' give temperaturer op til 27 grader. Den kan dog være med til at gøre en ende på det ellers flotte sommervejr, der kommer til at præge næste uge.
Flot sommervejr kan ende
På sin vej mod nord bliver den spanske varme dog kølet betydeligt af. Når den kommer frem til Danmark vil den 'blot' give temperaturer op til 27 grader. Den kan dog være med til at gøre en ende på det ellers flotte sommervejr, der kommer til at præge næste uge.
I første omgang tager den spanske varme turen op mod Frankrig og videre ind over Mellem- og Østeuropa, men varmen sender en tunge mod nord, som i løbet af torsdagen snitter Danmark.
På vestsiden af den spanske varme svinger fronter med køligere luft frem mod Danmark, og det betyder, at den spanske varme vil give os lummert sommervejr med risiko for tordenbyger.
Sommervejret tyvstarter
Ifølge de seneste prognoser tyvstarter sommervejret mandag, for tirsdag at komme med solskin og op til 23 grader.
Onsdag følger efter med sol til hele landet. I en svag sydøstlig vind begynder den spanske varme at snige sig frem mod os og sender temperaturen op mellem 25 og 27 grader.
Torsdag strømmer den oprindelige rekordvarme fra Spanien op over Danmark som en fugtig og lummer luft, der kan sende termometret op over 27 grader flere steder i landet, og i sidste ende vil den lumre spanske sommerluft udløse regn- og tordenbyger, der efterfølges af lidt køligere vejr fredag.
Inden da har vi haft tre - måske fire - flotte dage, som kan nydes i det danske sommerland.