Sommervarmen rammer allerede mandag

Se hvor man kan nå 25 grader.

Mandag starter stedvis med tåge, men ender med fuld sol. Foto: Privatfoto: Gitte Vinum

I samarbejde med tv2.dk

De nyeste prognoser spår nu, at vi allerede mandag kan ramme de magiske 25 grader, og dermed få en sen sommerdag i september. Når vi de 25,0 grader, så er der tale om sommerdag nummer 33.

Dagen starter med tåge flere steder, og nu hvor dagslængden hastigt nærmer sig 12 timer, så skal man forvente, at vi skal lidt op af formiddagen, før vi passerer 20 grader, og de sidste tågebanker er væk.

Sommervarme og store dele af landet mandag eftermiddag. Foto: TV 2 Vejret

Mange steder kommer vi op på 22-24 grader mandag eftermiddag, men særligt i København og Nordsjælland samt det østlige Jylland, kan man lokalt komme over 25 grader.

Vinden aftager og det bliver næsten skyfrit

I forhold til søndag, som har været ret blæsende, så lægger vinden sig meget mandag, hvor den bare blæser svag til jævn fra sydvest.

Ved den jyske vestkyst lægger vinden dog en dæmper på temperaturen, så den ikke kommer meget over 20 grader.

Læs også Viktor fik sin største drøm opfyldt: - Det er helt vildt

På Bornholm kan man lokalt ved østkysten og inde på øen nærme sig 22 grader.

Skyer vil der stort set ikke være nogen af, kun morgentåge kan kortvarigt skygge for solen. Solen bager dog slet ikke som på en sommerdag, den står nemlig kun cirka 37 grader over horisonten, og det svarer faktisk til slutningen af marts måned.

Man vil tydeligt kunne mærke, at en parasol midt på dagen ikke er nødvendigt, og solcreme vil der heller ikke være behov for.

UV-indekset kommer kun lige op over tre midt på dagen, så for de fleste vil der ikke være behov for beskyttelse.

Læs også Salling aflyser årelang tradition