Sommervarme afløses af tordenbyger fredag

Fredag bevæger varm og fugtig luft sig op over landet, og med lidt held kan vi nærme os en sommerdag. Men det har sin pris.

Det smukke men noget kølige sommervejr, vi har haft i de seneste dage, afløses fredag af lummervarm luft nede fra det kontinentale Europa.

Med sig bringer varmen flere skyer - og sågar tordenbyger. 

Allerede i løbet af natten kommer der flere skyer ind over landet fra vest. Efterhånden vil der også komme regn af og til - først i Jylland og sidenhen også længere østpå.

Et lavtryk syd for landet sender varm luft op over landet i morgen fredag.
Et lavtryk syd for landet sender varm luft op over landet i morgen fredag. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Regnen fra lavtrykket ser lige nu ud til at holde sig til de sydligste egne af landet, mens en svag frontzone giver byger og regn i det jyske. 

Opklaring på en sommerdag

Er vi så heldige, at solen får lov til at kigge frem i tilpas lang tid, kan vi få vores ottende sommerdag i år - og den første i juli.

Det bliver dog noget usikkert, da en sommerdag fredag vil kræve huller i skydækket i lang nok tid til at få varmet jorden, og derved luften op. 

Chancerne for en sommerdag er størst i det centrale Jylland og på Vestsjælland. En meteorologisk sommerdag er, når temperaturen kommer over 25 grader på en officiel målestation.

Forventede temperaturer i morgen fredag. Dér hvor det bliver varmest, får man generelt op til 22 eller 23 grader. Lokalt kan vi være så heldige at vi får en sommerdag.
Forventede temperaturer i morgen fredag. Dér hvor det bliver varmest, får man generelt op til 22 eller 23 grader. Lokalt kan vi være så heldige at vi får en sommerdag. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

I eftermiddagstimerne fredag vil der efterhånden kunne dannes kraftige byger med både hagl og torden. Bygerne bliver kraftigst dér, hvor temperaturen bliver højest.

90414802_2842243999193987_995621003155472384_n

play Marie-Louise holder midnatsåbent: - Nu bliver jeg herre i eget hus igen

hest2

play Naturpark beskyldt for misrøgt af heste: Afviser alle anklager

Vaccine

liveblog COVID-19 LIVE: Ny vaccine kan først leveres i april

IKEA

play Derfor åbner IKEA ikke i morgen

IMG_4408

Vinder MGP med sang om søster med handikap: - Jeg gad godt skrive en sang om de særlige

Skærmbillede 2021-02-28 kl. 15.01.43

play Forpremiere: Ny serie følger familie, der har købt en hel zoo