Solen viser sig frem onsdag

Lokalt kan termometret nærme sig 25 grader.

Onsdagen starter overskyet i store dele af landet, hvor det stort set kun er Nordjylland og Bornholm, der får mulighed for lidt kig til solen.

Men det vil der blive lavet om på, idet en opklaring vil sprede sig sydover i løbet af dagen og give en pæn eftermiddag med lidt eller nogen sol.

Enkelte lette byger kan dannes, men de vil være i småtingsafdelingen.

Flest skyer i formiddagstimerne

Det er i morgen- og formiddagstimerne, at der forventes mest skyet vejr. Fra morgenstunden er der endda lidt spredte byger, der dog ikke giver meget regn af sig.

Bygerne hænger ved, så længe skyerne gør det, men som morgen- og formiddagstimerne skrider frem, bliver der mere og mere plads til solen. Især i Jylland bliver det en ganske hæderlig formiddag, hvor det kun er Sønderjylland, der får det mest skyet.

Fyn og Sjælland må døjes med en del skyer på himlen, lidt byger, og kun lidt sol en stor del af dagen.

Prognose klokken 10.00. Mest sol i Nordjylland og på Bornholm.
Prognose klokken 10.00. Mest sol i Nordjylland og på Bornholm. Foto: TV 2 Vejret

Mest sol i eftermiddag

Opklaringen finder i eftermiddagstimerne efterhånden også sted over de østlige egne. Dermed ventes en eftermiddag med nogen eller en del sol.

Prognose onsdag klokken 16.30. Nogen eller en del sol.
Prognose onsdag klokken 16.30. Nogen eller en del sol. Foto: TV 2 Vejret

Temperaturmæssigt bliver dagen i det store hele som tirsdag med omkring 20 grader. Men det vil føles betragteligt lunere, da der ikke er meget vind.

Varmest bliver det i Nordjylland, hvor solen vil skinne hele dagen. Her kan termometret i eftermiddag vise op mellem 22 og 25 graders varme. Skulle de 25 grader nås, vil det betyde en meteorologisk sommerdag.

Temperaturer onsdag eftermiddag. Lokalt op til 25 grader.
Temperaturer onsdag eftermiddag. Lokalt op til 25 grader. Foto: TV 2 Vejret

I aften forventes en pæn sommeraften med rolige vindforhold, færre og færre skyer på himlen og mellem 15 og 20 grader.

20210802-141750-7-1404x789we

Stor karriere slutter i OL-semifinale: Sara Slott færdig efter styrt

Untitled design (16)

Tusinder af ledige vaccinetider bekymrer: - Det er alarmerende

20210802-141713-L-1920x1079we

play Knust Sara Slott: Det var det værst tænkelige

20210212-151026-7-1920x1079we

Flere end 100.000 ledige tider til vaccination

20210730-061042-4-1920x1079we

Østjyske OL-sejlere må vente: Medaljesejladser udsat på grund af vejret

20210725-145759-L-1920x1079we

Randers FC møder Galatasaray eller skotter i EL-jagt

Dagens mest læste