Skyet onsdag i sigte: Regn og slud på vej
Det skyede og regnende vejr fortsætter onsdag i Østjylland. I den sydlige halvdel af regionen kan der falde slud lokalt.
I Østjylland bliver onsdag endnu en dag med skyer og regn på himlen. Enkelte steder, særligt i den sydlige halvdel af regionen, kan der falde slud.
Temperaturen vil ifølge DMI ligge mellem 0 og 4 graders varme.
Læs også
Og mens man i den nordlige del af Jylland og på Bornholm kan handle til nytåret i tørvejr, vil det regne næsten uafbrudt andre steder i landet.
Ovenstående grafik viser, at der i Sønderjylland og på Vestfyn stedvis kan komme mellem 10 og 15 millimeter regn. Det er en front, der næsten ikke bevæger sig, som er årsagen til regnvejret.
Læs også
Fronten vil også give regn i lange perioder til Vestsjælland og Lolland, og de steder, hvor det regner kraftigst, kan regnen i perioder gå over i slud.
Du kan her se, hvor det regner netop nu, og regnen er bygeagtig i sin karakter.
Vejrkortene, der viser vejret klokken 10 og 15, viser i store træk det samme. Temperaturerne holder sig mellem 1 og 5 grader, og vinden er op til frisk fra sydvest.
I aftentimerne er der heller ikke de store ændringer. Området med regn bliver dog mere sammenhængende og lidt "smallere".
Nytårsaften med frost og sne
På årets sidste dag vil linjen med nedbør trække lidt mod nord. Det bliver en smule køligere, og nedbøren vil flere steder falde som slud eller tøsne.
Nytårsaften bliver kold, og med en delvis opklaring nytårsnat, vil temperaturen nå et stykke under frysepunktet, når det nye år skydes ind.