Se valgforbundene: Din stemme kan ende hos et andet parti
Partiernes valgforbund betyder eksempelvis, at en stemme på Venstre kan ende hos Dansk Folkeparti eller Fremskridtspartiet - og omvendt
Når danskerne i dag går i stemmeboksen og sætter deres kryds ud for et parti eller en kandidat, risikerer de, at stemmen ender hos et andet parti.
For eksempel kan en stemme på Venstre i 58 af landets 98 kommuner ende med at blive en stemme på Dansk Folkeparti - og omvendt. Andre steder kan en stemme på SF ende med at blive en stemme på de konservative eller de radikale.
Læs også
Det skyldes, at partierne ude i de enkelte kommuner har indgået tekniske valgforbund.
Det betyder, at partierne har indgået et samarbejde med andre partier, så deres overskydende stemmer ikke går til spilde, men i stedet ender hos de andre partier i valgforbundet og øger deres chancer for et ekstra plads i byrådet.
Læs også
Når der skal fordeles mandater efter valget, fordeles de således i første omgang til valgforbundene, hvilket kan betyde, at partierne i et valgforbund ender med tilsammen at få et ekstra mandat, end hvis de ikke havde været i valgforbund.
- I nogle kommuner er det ét mandat, der afgør flertallet, så det her kan potentielt få ret stor betydning, siger TV 2s politiske analytiker Thomas Funding Therkildsen.
Partier går sammen på tværs af blokkene
I mange kommuner er valgforbundene dannet ud fra blokkene, som vi kender dem på Christiansborg, så de røde partier går sammen for at undgå stemmespild, og de blå partier går sammen.
Men i nogle kommuner ser man særlige alliancer på tværs af de typiske partiblokke.
Teknisk valgforbund betyder vel at mærke ikke, at partierne har lovet at støtte hinanden efter valget. Der er i første omgang alene tale om et samarbejde om stemmer på valgdagen for at undgå stemmespild.
Valgforbundene i hver kommune fremgår på stemmesedlen, men du kan også få overblikket herunder.
ØSTJYSKE VALGFORBUND
Valgforbund 1: Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet
Valgforbund 2: Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre.
Randers Kommune:
Valgforbund 1: Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre.
Valgforbund 2: Det Radikale Venstre, Sociallisten, Nationalpartiet, Velfærdslisten og Enhedslisten
Valgforbund 3: Socialdemokratiet, SF og Alternativet
Valgforbund 4: Det Konservative Folkeparti og Fusion Randers
Silkeborg:
Valgforbund 1: Det Radikale Venstre og Alternativet
Valgforbund 2: Socialdemokratiet, SF, Silkeborglisten og Enhedslisten
Valgforbund 3: Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Teresa Jørgensen og Venstre.
Skanderborg:
Valgforbund 1: Socialdemokratiet, SF, Sammenholdet, Enhedslisten og Alternativet
Valgforbund 2: Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti
Valgforbund 3: Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre
Favrskov:
Valgforbund 1: Dansk Folkeparti og Venstre
Valgforbund 2: Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet
Valgforbund 3: Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance
Norddjurs:
Valgforbund 1: Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance
Valgforbund 2: SF og Enhedslisten
Syddjurs:
Valgforbund 1: Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten
Valgforbund 2: Det Radikale Venstre og Alternativet
Valgforbund 3: Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti
Horsens:
Valgforbund 1: Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF
Valgforbund 2: Det Konservative Folkeparti, Moderate Danske Folk og Kristendemokraterne
Valgforbund 3: Maren Spliid Gruppen og Venstre
Valgforbund 4: Enhedslisten og Alternativet
Odder:
Valgforbund 1: Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti
Valgforbund 2: Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet
Samsø:
Valgforbund 1: Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Venstre
Valgforbund 2: Socialdemokratiet, SF og Fælleslisten Samsø