Se kortet: Her er østjyderne mest skeptiske over for EU

Der er store geografiske forskelle, når det kommer til EU-skepsis. Årsagen er erhverv, uddannelse og mistillid til eliten, vurderer ekspert. I Østjylland er vi overvejende positive.

I 1972 blev Danmark ved en folkeafstemning medlem af det, der dengang hed Det Europæiske Fællesskab (EF).

Siden har danskerne flere gange været ved stemmeurnerne for at tage stilling til, om Danmark skulle indgå i nye, udvidede traktater og samarbejder med de andre medlemslande.

Men trods stor opbakning til EU-projektet blandt de store midterpartier i Folketinget har det gennem tiden vist sig, at danskerne er relativt skeptiske over for EU.

Det er Danmarks fire forbehold en tydelig påmindelse om – det samme er skiftende regeringers fejlslagne forsøg på at fjerne forbeholdene. Senest da danskerne i 2015 stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet.

Positive østjyder

En ny analyse fra Electica viser dog, at der er store geografiske forskelle på, hvor i landet danskerne er mest skeptiske over for et tættere EU-samarbejde.

I Østjylland er EU-stemningen generelt positiv, hvis man ser på afstemningerne siden 1992. Favrskov er den mest positivt stemte kommune, mens Randers er mest skeptisk.

Se resultater siden 1992 herunder:

Østjyske stemmer i pct.NEJJA
Randers 51,448,6
Horsens 50,749,3
Norddjurs 50,449,6
Samsø 50,449,6
Syddjurs48,351,7
Aarhus 47,852,2
Odder 45,954,1
Silkeborg 45,454,6
Skanderborg 45,254,8
Favrskov 44,255,8

På landsplan er Læsø Kommune historisk set mest skeptisk og Hørsholm positiv. 

Men tallene viser, at det langt fra kun er i såkaldte udkantskommuner såsom Læsø, at EU-skepsissen er udbredt.

For i rigtig mange af kommunerne på den københavnske vestegn har der historisk set også været langt flere nej-sigere end ja-sigere.

Det gælder kommuner som Albertslund, Tårnby, Hvidovre, Brøndby, Ishøj og Rødovre, hvor mere end 56 procent af borgerne i gennemsnit har stemt nej til mere EU siden 1992.

I den anden ende af spektret finder man flere nordsjællandske kommuner såsom Hørsholm, Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Furesø, hvor mere end 60 procent har stemt ja siden 1992.

EU positive negative afstemning
Foto: TV 2

Erhverv og beskæftigelse spiller ind

Mens fiskerne på Læsø måske er særligt tilbøjelige til at stemme nej til mere EU grundet forhold i deres erhverv, kan der være andre årsager til, at borgerne på eksempelvis Vestegnen er skeptiske – men der er også ligheder trods de geografiske forskelle.

Det vurderer Derek Beach, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. 

Ifølge ham viser forskningen, at der generelt er en sammenhæng mellem erhverv, uddannelsesniveau, indkomstniveau og holdninger til EU.

Eksempelvis oplever fiskerne fra Læsø, at EU's reguleringer har direkte effekt på deres erhverv og indtjening i en grad, som højtuddannede danskere ansat i en større virksomhed eller i det offentlige ikke oplever.

Det samme kan eksempelvis gælde danskere, der arbejder i håndværks- eller servicefag, forklarer Derek Beach. Fag, som mange på Vestegnen er beskæftiget indenfor.

- De føler sig måske udsat på grund af den frie bevægelighed i EU, som betyder, at de skal konkurrere med østeuropæiske håndværkere, siger han.

Er man ung og universitetsuddannet, kan det derimod være en personlig fordel, at man har mulighed for at søge job i hele EU. Derfor er denne gruppe ifølge Derek Beach mere tilbøjelig til at være mere positivt stemt over for EU.

Samtidig påpeger Derek Beach, at EU-skepsis til en vis grad flugter med den enkelte danskers politiske generelle ståsted.

Således hænger det at være EU-modstander også sammen med eksempelvis nationalisme, modstand mod indvandring og manglende tillid til magteliten i de store byer, forklarer han.

- Hvis man er lavtuddannet eller så at sige er lidt tættere på bunden af samfundet, kan EU måske føles som en spændetrøje for større offentlige investeringer i velfærdssamfundet, siger Derek Beach.