Sådan rammer regnvejret: Våd og blæsende mandag

Resterne af den tidligere tropiske storm Lee udgør en del af det regnvejr, som passerer Østjylland mandag morgen og formiddag

Hvis du skal op på cyklen eller er til fods til arbejdet her til morgen, er det en god ide at væbne dig med regntøj.

Paraplyen kan også komme på tale, selvom man flere steder skal holde ekstra godt fast i den.

Mandagen er nemlig begyndt med regn og rusk på dét, der formentlig er efterårets første morgen med godt, gammeldags efterårsvejr: Det er mørkt, det regner og det blæser.

Regnvejr tværs gennem Danmark

Regnen ligger klokken 06.30 tværs ned igennem Danmark og har sluppet den vestligste del af Jylland, mens Falster, Nord- og Østsjælland samt Bornholm endnu har regnen til gode.

Regnvejret over Danmark set fra radaren den 2. oktober 2017 klokken 06.15.
Regnvejret over Danmark set fra radaren den 2. oktober 2017 klokken 06.15. Foto: TV 2 Vejret

Regnvejret udgøres af en del af den tidligere tropiske orkan Lee, som har taget turen hele vejen op til Europa som et lille, almindeligt lavtryk.

Her når regnvejret dog frem ganske hurtigt lidt senere på morgenen. Undtagelsen er Bornholm, hvor man har tørvejr frem til omkring middagstid.

Lidt sol og byger i eftermiddag

Efter regnvejret klarer det op med lidt sol, men der kommer en hel del byger, som i dagens løb spreder sig østover fra Jylland til resten af Danmark. 

Som man kan se på radar-billedet her, forlader regnvejret Østjylland i løbet af formiddagen.
Som man kan se på radar-billedet her, forlader regnvejret Østjylland i løbet af formiddagen. Foto: TV 2 Vejret

Før regnvejret blier der udsigt til frisk vind eller kuling fra syd, men efter regnen drejer vinden om i vest. Der er især i morgentimerne risiko for kraftige vindstød med mulighed stormende kuling.

Mens regnen falder, vil temperaturen blot ligge på 11-12 grader, mens man i eftermiddag i solskinsvejret mellem bygerne kan nå op på 15 grader flere steder.

Det regnfulde vejr kommer efter en september, der blev den vådeste i 16 år.

I videoen øverst på siden, kan du se, hvordan regnen rammer Østjylland mandag.

Skærmbillede 2021-03-03 kl. 14.26.59

Smitsom hundesygdom i omløb

stadionlamper randers fc

Nu bliver det muligt at få et stykke af stadion hjem i stuen

VIA University College Aarhus

100 millioner skal afhjælpe studerendes tabte tid i værksteder

020321 digi Ny døgnvarmestue

play Ny varmestue skal hjælpe på uro og nabogener

40_percent

play Rådmand stiller ikke op til næste kommunalvalg

1600px_COLOURBOX49735143

Bilist sendt på skadestuen efter sammenstød i det vestlige Aarhus