Sådan får du billetter til 'X Factor'-finalen
Finaleshowet afholdes igen i Horsens. Billetsalget er sat i gang.
Når der 3. april skal findes en vinder af 'X Factor' 2020, sker det med et sandt finalebrag.
Igen i år rykker den store finalefest nemlig ud af det faste tv-studie og afholdes i Forum Horsens, og billetsalget åbnede fredag.
Billetter til 'X Factor'-finalen kan købes på Ticketmaster.dk.
- Vi glæder os til endnu en gang af skyde et brag af en finale af fra Horsens og synes, det er det helt rigtige sted at sætte punktum for en indtil videre fuldstændig forrygende sæson, fortæller Dorte Borregaard, underholdningsredaktør på TV 2.
Sidste sæson blev årets 'X Factor'-finale afholdt i et udsolgt Forum Horsens, hvor knap 3600 tilskuere så Kristian Kjærlund løbe med sejren.
Det kæmper de om
Årets 'X Factor'-vinder kommer i fornemt selskab med kunstnere som Beyoncé, MØ og Mads Langer.
Præmien er en pladekontrakt med Sony Music, og vinderen skal i samarbejde med et skræddersyet team skrive og indspille sin helt egen EP, hvorefter turen går til det eksklusive RCA-studio i Milano.
Desuden kan årets vinder se frem til at optræde under bøgetræerne på Smukfest 2020.