Rita mistede sin Aage til demens: Men blev selv ramt af sygdom

Efter tabet af sin mand, nåede Rita knap nok at finde livsglæden igen, før hendes liv endnu engang blev sat på standby af en livstruende sygdom

- Jeg følte mig fuldstændig bombet tilbage. Jeg havde det sådan, at så kan jeg lige så godt lægge mig til at dø, sådan siger Rita Knudsen, der blev ramt af kræft, kort tid efter at hun mistede sin mand.

Mange tusinde danskere så med, da Rita Knudsen tog afsked med sin demenssyge mand, Aage Rasmussen, i sommeren 2016 i Gl. Rye ved Skanderborg. Siden har Rita været igennem sit eget sygdomsforløb.

Kærligheden mellem Aage og Rita varede ved til det sidste. 
Kærligheden mellem Aage og Rita varede ved til det sidste.  Foto: Kay Brase / TV 2

Det fortæller hun i Go’ aften Danmark tirsdag, da TV2 Programmet sendte direkte fra Silkeborg.

Se hele interviewet med Rita gratis på TV 2 PLAY her

Rita Knudsen blev landskendt, da hun medvirkede i TV 2–dokumentarerne ’Rita og Aages sidste dans” og ’Da Aage forsvandt’. Her følger man ægteparret i en periode på seks år, efter Aage Rasmussen bliver ramt af en af de meget alvorlige former for demens, Alzheimers.

I videoen her kan du se mere om programmet 'Da Aage forsvandt'.

Mens Aage langsomt bliver til en skygge af sit tidligere aktive jeg, forsøger Rita at finde fodfæste i en fremtid uden Aage. Rita er den, der skal leve videre – og kan og tør hun tillade sig selv at finde lykken og ikke mindst kærligheden, efter Aage er borte?

Sygdommen kom med posten

Sidst vi hørte fra Rita var hun ved at flytte fra det hus, hun havde delt med sin afdøde mand Aage i Gl. Rye ved Skanderborg. Det var i marts.

Flyttekasserne var pakket, huset var solgt, og hun havde sat kurs mod sin nye destination Viborg for at finde lykken et andet sted i Danmark - tættere på sine børn og børnebørn.

- Så syntes jeg, at livet tilsmilede mig igen. Jeg fik en indre glæde. Viborg er en skøn og smuk by og tager godt imod tilflyttere. Og der er også glæde hos familien over, at jeg var flyttet derop, så det varmede også, fortæller Rita Knudsen.

Desværre blev hendes nyfundne glæde afbrudt af posten. 

- Jeg fik en lille pakke med posten om at deltage i folketest. Jeg vidste godt, at der var et eller andet, der ikke var rigtigt. Jeg havde haft svært ved at regulere min mave – men jeg havde ikke forestillet mig, at det var noget i den retning.

Omkring april/maj får Rita Knudsen konstateret tyktarmskræft.

Healing vender livsmodet

Det bliver for meget for Rita Knudsen, der ikke kan overskue endnu et sygdomsforløb. Denne gang med sig selv i centrum.

- Jeg tænkte bare, at der så ingen grund var til at blive ved med at kæmpe og tænke positivt. Så skal du nok ikke mere her i livet, var der en stemme inden i mig, der sagde, lyder det fra hende.

På opfordring fra en god ven prøver Rita Knudsen healing. Og det giver hende livsmodet tilbage.

- Da jeg rejste mig igen, var det sådan "de kan bare komme an". Jeg var ikke engang sikker på, at jeg stadig havde kræft. Jeg var helt euforisk. Den indstilling tog jeg med på sygehuset, fortæller hun.

Fire dage efter bliver Rita Knudsen opereret, og får fjernet en halv meter af sin tyktarm. Få dage senere er hun hjemme i Viborg igen.

Kræftfri og håbefuld

Rita får hjælp til at komme på benene igen af sin svigerinde, der bor hos hende 14 dage efter operationen. Det er ikke helt nemt for Rita at være patienten, når hun så længe har været sygepasseren.

- Jeg har meget lettere ved selv at give omsorg end at tage imod det. Men min svigerinde insisterede på at passe mig, siger Rita og fortsætter

- Da jeg lige havde vænnet mig til, at der var én, så var det egentlig meget hyggeligt.

I dag er Rita kræftfri og har det godt. Men hun lever med frygten om, at sygdommen kan vende tilbage. Men den må vente, for først vil Rita gerne gå caminoen.

- Jeg vandrer med min veninde. Vi overnatter i telt eller shelter eller hængekøje. På et tidspunkt vil jeg gerne gå caminoen. Nu sidder jeg og ser en serie med ham, der går i Japan. Det tiltaler mig meget at gå den tur, men ved ikke, om jeg tør alene, siger Rita.

Du kan se hele dokumentaren, Da Aage Forsvandt, herunder.

 

80_percent

play Lystbådepladser bliver revet væk

Ikea Skejby Aarhus IKEA

Genåbningsglæde hos IKEA: Håber ikke alle kommer på tirsdag

LINE JENSEN, KUNSTIGE NEGLE

play Line elsker kunstige negle: Former dødsstjernen på din fingerspids

Politi

Mand bragt på hospitalet efter slag og spark i hovedet

renovering

Danskerne vil bruge feriepenge på boligen - og det er et problem, siger eksperter

Motorvej

play Tilbageblik: Så længe har man drømt om en motorvej