Risiko for skybrud: Regn og torden på vej mod Danmark

Et uvejr med regn, torden og risiko for skybrud nærmer sig landet og vil ramme landet torsdag

Efter en nydelig onsdag er det tid til endnu en gang at forberede sig på et udbredt regnvejr, der skal op over landet torsdag.

Allerede i løbet af natten til torsdag vil et regnområde bevæge sig ind over landet. Dette første regnvejr skyldes en varmefront, som fører lun og ustabil luft med sig. 

Koldfront giver kraftige byger

I eftermiddagstimerne torsdag vil en koldfront nærme sig fra vest, og det er langs koldfronten, vi forventer de kraftigste byger. Disse byger kan blive så kraftige, at der kan komme skybrudsagtig regn eller sågar regulære skybrud. 

Det første område, der står for skud, er de sydlige og østlige dele af Jylland samt Fyn, hvor der i perioden mellem klokken 12 og 16 vil være forøget risiko for skybrud. Dernæst udbreder uvejret sig mod nordøst, og det vil gradvist flytte risikoen for skybrud mod øst. 

Ud på eftermiddagen rykker uvejret mod øst, så risikoen vil være størst i Nordjylland, dele af Østjylland, Sjælland og øerne. Risikoen er størst mellem klokken 14 og 19 på disse kanter. 

Sidst på eftermiddagen og ud på aftenen, er det på Bornholm der er risiko for skybrud. Risikoen er størst mellem klokken 18 og 21.

Selvom du bor i risikozonen for skybrud, er det ingen garanti for, at du vil opleve skybrud.

Lunt i de østlige egne inden bygerne

Inden koldfronten for alvor kommer ind over de østlige egne, kan man her få op til 23 graders varme. 

Forventede temperaturer torsdag eftermiddag. Inden regnvejret når de østlige egne, kan temperaturen snige sig op på 23 grader.
Forventede temperaturer torsdag eftermiddag. Inden regnvejret når de østlige egne, kan temperaturen snige sig op på 23 grader. Foto: TV 2 Vejret

I Jylland og på Bornholm rammer vi beskedne 17-21 grader. Efterhånden forventer vi at der kommer lidt sol i de sydvestlige egne, i forbindelse med en opklaring ud på dagen.

I toppen af artiklen kan du se en prognosemodels bud på torsdagens regnvejr. 

På TV 2 VEJRET følger vi naturligvis udviklingen.

Skærmbillede 2021-03-07 kl. 19.21.56

Kira og Anne Margrethe har været isoleret i et år

Mathilde Sjuusk rapper

play VIDEO: Mathilde kedede sig under corona - så hun begyndte at rappe

060321 Senfølger Marathonløber 1930 VTR.00_02_09_00.Still001

play Smittet for et år siden: Joan er stadig hæmmet af senfølger

et år m corona

Et år med corona: Sådan har smitten udviklet sig i Østjylland

Lige nu
corona

liveblog COVID-19 LIVE: Andet tilfælde af brasiliansk variant fundet i Danmark

COVID-19 corona test forum horsens

513 nye smittede med coronavirus