Regn og torden har kurs mod Danmark: Sådan rammer det

Efter en varm og sommerlig torsdag truer et regn- og tordenvejr Danmark i aften og i nat. Tordenvejret kan måske give lokale skybrud

Når den sidste pølse ligger ensom tilbage på grillen efter en sommerlig torsdag og en hyggelig grillaften, så kan det være, at det begynder at rumle i det fjerne.

I hvert fald hvis du bor i den vestlige del af Jylland, for det er nemlig herfra at et område med regn- og tordenbyger i løbet af aftenen og natten breder sig ind over landet.

En koldfront skal nemlig i de mørkere timer gøre det af med den sommervarme, som i dag kan sende temperaturen op tæt på 25 grader dér, hvor det bliver varmest.

Koldfronten med regn- og tordenbygerne ser ud til at ramme Syd- og Vestjylland først midt på aftenen og herefter sætte kursen østover, hvor man i nat en overgang kan få ganske intens regn og torden. 

Tordenvejret kan lokalt være ledsaget af skybrud - det vil sige mere end 15 millimeter regn på en halv time - og denne risiko er sandsynligvis størst i den sydlige halvdel af Jylland samt på Øerne med undtagelse af Bornholm.

Tredje omgang på ti dage

Koldfronten med regn og torden bliver den tredje over Danmark på kort tid.

Både tirsdag og fredag i sidste uge blev landet ramt af regn, torden og lokale skybrud.

I fredags den 9. juni gav et skybrud hele 38,4 mm regn på 30 minutter i Vejle, og byen fik intet mindre end 60 mm regn i alt alene i løbet af fredags-døgnet.

Langt de fleste steder får man dog mindre mængder nedbør, der formentlig summerer sig op til mellem 5 og 10 mm inden regn- og tordenvejret har forladt landet i morgen tidlig.

corona vaccine

Ikke meget skal gå galt, før den nye vaccineplan skrider, vurderer analysevirksomhed

Lige nu
corona

liveblog COVID-19 LIVE: 394 nye smittede med coronavirus

Faste vaccinationssteder på vej

play Region Midtjylland er begyndt på hjemmevaccination

Isabella og Moffe

VIDEO: Efter et år i isolation får Moffe endelig sin vaccine

Bertram Lyng Engelsted Jarkilde og Oskar Duvier Mehlbye

play De har forberedt sig i et år: Nu får Bertram og Oskar deres store drøm opfyldt

Sommer restriktioner

Hvad betyder ny vaccineplan for vores sommer? Her er tre eksperters bud