Regn og byger truer på Kristihimmelfartsdag - store forskelle henover landet

Det bedste vejr først på dagen er i Nord- og Østjylland med op til 16 grader og måske lidt sol. Der vil dog også komme byger bl.a. ud på eftermiddagen.

Der kommer til at være store forskelle henover Danmark Kristihimmelfartsdag, stedvis kan man nå 18 grader og se lidt til solen - andre steder bliver det gråt og køligt med regn.

Næsten hele landet er vågnet op til en grå start på dagen, skyerne ligger tæt, og det er diset flere steder.

Skyerne har holdt på varmen i nat, så vi er vågnet op til en lun morgen med tæt ved tocifrede temperaturer - så skal du ud med hunden, kan du godt lade vinterjakken hænge.

Tørvejr og skyet vejr. Byge med torden over Rügen. Foto: TV 2 Vejret
Tørvejr og skyet vejr. Byge med torden over Rügen. Foto: TV 2 Vejret

Det er tørt i morgentimerne, men det holder ikke ved, på Sydhavsøerne og senere Sjælland er der risiko for byger op af formiddagen, der kan være kraftige med risiko for torden.

Bygerne kan allerede nu ses på radaren over Nordtyskland.

I den sydvestlige del af landet kan der komme lidt småregn i løbet af formiddagen, men ellers vil det mange steder være mest tørt til formiddag.

Mest skyet start på dagen, byger i sydøst op af formiddagen. Foto: TV 2 Vejret
Mest skyet start på dagen, byger i sydøst op af formiddagen. Foto: TV 2 Vejret

Det bedste vejr først på dagen er i Nord- og Østjylland, her kan man kravle op over 16 grader og måske få lidt sol i perioder.

Generelt er der ikke meget vind torsdag, en svag brise blæser dog fra nordvest. Det betyder at det generelt vil være køligst ved kyster der vender mod nord og vest.

I løbet af dagen trækker bygerne videre mod nordvest, så både Fyn og Østjylland begynder at kunne få lokale byger.

Byger og regn i Jylland og på Fyn, opbrud i Østdanmark. Foto: TV 2 Vejret
Byger og regn i Jylland og på Fyn, opbrud i Østdanmark. Foto: TV 2 Vejret

Op af eftermiddagen begynder bygerne omvendt at forlade Sjælland, og der en chance for opklaring og lidt sol. Kommer solen lidt igennem, kan man hurtigt komme op på 17-18 grader i Københavnsområdet.

På Bornholm er der en god chance for at lave skyer bryder op i løbet af dagen, og man får solrigt vejr med temperaturer på 12-15 grader, lokalt højere.

Sent på eftermiddagen kan der være risiko for, at bygerne over Kattegat bliver kraftige med torden og kan trække ind over Nordjylland.

Det kan være, at det først bliver i aftentimerne, at bygerne når frem længst mod nord.

Enkelte prognoser har en risiko for skybrud i Nordjylland i aftentimerne.

Lige nu
Rigshospitalet

Landsholdslæge: Uafklaret hvorfor Eriksen fik hjertestop

Morten Bruun

Han talte danskerne igennem Eriksens kollaps: - Der måtte ikke gå spekulation i den

Merete Brix

play Trampet ned af kvæg og indlagt på intensiv

Biavler nørderi

play Alice har op mod en halv million bier – og det er ikke helt ufarligt

Mosten MC

play Efter lang coronapause: Nu ræser motorcykelklubben igen

Spentrup_

liveblog COVID-19 LIVE: Nedlukket by er under grænsen for anden dag i træk

Dagens mest læste