Pas på i trafikken: Risiko for isslag mandag morgen

Mandag morgen skal en front med sne og isslag op over Danmark, inden tøvejret slår igennem

Bilerne sneglede sig fredag morgen af sted på Adelgade i Skanderborg. Også mandag er det klogt at være ekstra forsigtig i trafikken.

I samarbejde med tv2.dk

En front med sne og isslag skal fra mandag morgen op over Danmark fra syd.

Sammen med blæsende vejr fra sydøst vil snevejret også give snefygning.

Sneen breder sig i morgen- og formiddagstimerne op over landet fra syd og kan en overgang gå over i isslag, inden et tøvejr sætter ind, og det mest bliver opholdvejr med risiko for tåge.

Læs også Kvinde endte i iskoldt vand - politi advarer mod at gå på isen

Snevejret kan mandag morgen give problemer for morgentrafikken. I første omgang i Jylland og på Fyn.

Sidst på morgenen og først på formiddagen når sneen også frem til hovedstadsområdet. 

I den nordlige del af Jylland kan snevejret sammen med risiko for fygning fortsætte en stor del af dagen, og i Vendsyssel ventes tøvejret først at slå igennem ud på aftenen.

I alt ventes der tre til seks centimeter sne - og stedvis op til 10 centimeter sne i løbet af mandagen - mest i Nordjylland.

Herunder kan du se TV 2 VEJRETs seneste prognose for, hvor der falder sne og isslag. 

MANDAG KLOKKEN 6:

Prognose: Her kan der falde sne og isslag mandag klokken 6.  Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

MANDAG KLOKKEN 9:

Prognose: Her kan der falde sne og isslag mandag klokken 9. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

MANDAG KLOKKEN 12:

Prognose: Her kan der falde sne mandag klokken 12. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

MANDAG KLOKKEN 15:

Prognose: Her kan der falde sne mandag klokken 15. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

 

00:59

I den kommende uge er der omsider udsigt til dagtemperaturer over frysepunktet. Her kan du se den østjyske vejrudsigt for de næste fem døgn.

Luk video