Pas på i solen: Årets højeste UV-indeks på grundlovsdag
Vi får en særdeles solrig grundlovsdag i hele Danmark. Solen bliver særlig hård
Efter et par dage, hvor man i den sydlige og vestlige del af landet er blevet snydt for det solrige sommervejr, vender solen grundlovsdag tilbage til hele landet.
Det er dog lidt køligere luft, som fra nordøst strømmer ned over Danmark. Det giver os en mere frisk grundlovsdag end de seneste dages meget varme sommervejr.
Køligste dag i over en uge
Temperaturerne vil på en solrig Grundlovsdag de fleste steder nå op mellem 20 og 23 grader, men især i den nordlige halvdel af Jylland vil det blive noget køligere.
Her vil der blæse en op til frisk nordøstenvind, som langs kysterne holder temperaturen nede under 18 til 20 grader.
Lokalt vil man i den sydvestlige del af landet kunne nå 25 grader, men meget tyder på, at serien på otte sommerdage i træk med temperaturer over 25 grader bliver brudt grundlovsdag.
Pas på i solen
Er du en af de mange, der nyder grundlovsdag udendøre, så skal du passe på i solen.
UV-indekset ventes grundlovsdag med 6,5 at nå årets hidtil højeste niveau.
Læs også
Allerede ved et UV-indeks på 3 anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at man beskytter sig mod solens skadelige stråler.
Mandag nåede UV-indekset ifølge dmi.dk 5,9 i København.