Partier klar med plan for flere pædagoger - se hvor mange penge din kommune får
I første omgang afsættes der 500 milioner, som regeringen mener kan dække 1000 fuldtidsstillinger.
Partierne bag finansloven er nu klar med planen for, hvordan en ekstra halv milliard kroner skal give flere pædagoger i landets vuggestuer og børnehaver.
Målet er at sikre minimumsnormeringer i 2025, hvor der ifølge finansloven maksimalt må være tre børn per voksen i vuggestuerne og seks børn per voksen i børnehaverne.
Frem til den fulde indfasning er der i år blevet lovet 500 millioner kroner ekstra til området, mens beløbet årligt vil stige, til der i 2025 vil blive afsat 1,6 milliarder kroner.
Af finansloven fremgik det dog ikke, hvordan pengene skulle fordeles, men det har partierne bag nu løftet sløret for.
Pengene vil blive fordelt blandt kommunerne efter antal børn på 0-5 år. Det betyder, at de kommuner med flest børn får mest, mens kommunerne med færrest børn får mindst.
I oversigten herunder kan du se, hvor mange af pengene der går til netop din kommune.
Fordeling af puljemidler til pædagogisk personale i 2020
De østjyske kommuner bliver tildelt 76,6 millioner ud af de i alt 500 millioner, der bliver fordelt på de 98 kommuner.
Norddjurs bliver tildelt 2,6 millioner til 1.900 børn.
Syddjurs bliver tildelt 3,3 millioner til 2.400 børn.
Randers bliver tildelt 8,1 millioner til 6.000 børn.
Favrskov bliver tildelt 4,6 millioner til 3.400 børn.
Silkeborg bliver tildelt 8,4 millioner til 6.200 børn.
Aarhus bliver tildelt 32,4 millioner til 23.900 børn.
Skanderborg bliver tildelt 6,8 millioner til 5.000 børn.
Odder bliver tildelt 1,8 millioner til 1.400 børn.
Horsens bliver tildelt 8,4 millioner til 6.200 børn.
Samsø bliver tildelt 0,2 millioner til 200 børn.
Fagforening savner uddannet personale
Den halve milliard vil ifølge ministeriet kunne omsættes til omtrent 1000 fuldtidsansatte, der altså skal fordeles over hele landet.
Hvis kommunerne skal have del i de 500 millioner, skal de forpligte sig til at bruge dem på pædagogisk personale, men ikke nødvendigvis uddannede pædagoger.
- Med den her aftale tager vi de første vigtige skridt til en bedre kvalitet i landets daginstitutioner. Der skal være flere pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere, så børnene får den opmærksomhed, de har fortjent, siger undervisningminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Hos pædagogernes fagforening, BUPL, kalder man fordelingen for et ”lille skridt” i den rigtige retning. Dog mener de, at udsigterne til, at en endelig indfasning af minimumsnormeringer først sker i 2025, er uholdbar.
- Alle kan se, at hverdagen for børn og pædagoger er voldsomt presset i vuggestuer og børnehaver. Det går ud over børnenes trivsel og udvikling. Så det haster med at få pengene brugt til ansættelse af flere pædagoger, siger formand for BUPL, Elisa Rimpler.
Udover ventetiden kritiserer fagforeningen også, at pengene ikke udelukkende går til uddannede pædagoger, der kan sikre et højt fagligt niveau.
- Det, synes vi ikke, er særlig ambitiøst. Vi ved, at gode normeringer og høj faglighed hos det pædagogiske personale er de to mest afgørende forudsætninger for høj kvalitet i børnenes hverdag. Derfor er det afgørende, at det er pædagoger, som kommunerne ansætter, siger Elisa Rimpler.
Ekstra pædagog for hver 185. barn
De 500 millioner svarer til en ekstra pædagog for omtrent hver 185. barn eller en ekstra pædagog til cirka hver tredje institution, viser beregninger, som tænketanken Kraka har lavet for TV 2. Og det er ifølge børneordfører Ellen Trane Nørby (V) en falliterklæring.
- Hvis jeg var Københavns Kommune, ville jeg klappe i hænderne. Men pengene rækker langt fra til ekstra pædagoger i alle institutioner, så der er rigtig mange børn, der ikke kommer til at mærke det, Socialdemokratiet lovede før valget, siger hun.
Undervisningsministeren ser de 500 millioner som en del af en proces, hvor hun mener, at regeringen er på rette spor.
- Det er ikke sådan, at man fra i morgen kan mærke forskel over alt i vores velfærdssektor, men vi er i gang. Fra en retning med evige besparelser til, at der nu begynder at komme nogle penge. Men træerne gror heller ikke ind i himlen, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
For at sikre at pengene bliver brugt på mere pædagogisk personale, vil kommunernes regnskaber bliver gennemgået af revisorer.