Ny voldtægtslov på plads: Begge parter skal give klart samtykke til sex

En ny voldtægtsbestemmelse betyder, der vil være tale om voldtægt, hvis ikke begge parter samtykker til sex.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

I samarbejde med tv2.dk

Regeringen og dens støttepartier har indgået en aftale om en ændring af voldtægtslovgivningen.

Fremover vil loven blive baseret på samtykke ved sex.

Grundlæggende er det voldtægt, hvis man ikke er enig om det.

Nick Hækkerup (S), justitsminister

Det oplyser justitsminister Nick Hækkerup (S) og retsordførere fra Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre på et pressemøde tirsdag.

- Grundlæggende er det voldtægt, hvis man ikke er enig om det. Det er den grundlæggende ændring og et kæmpe skridt for ligestilling og ligeværd, siger justitsminister Nick Hækkerup.

Hos Østjyllands Politi blev der anmeldt 163 voldtægter i 2019.

Samtykke kan både være mundtligt og kropsligt

Som voldtægtslovgivningen er i dag, er der fokus på, om den ene person har anvendt tvang, eller om forurettede ikke har været i stand til at modsætte sig.

Fremover skal fokus være på, om begge parter har givet samtykke til samleje. Ifølge aftalen kan samtykke både være et mundtligt ja, men også bevægelse eller lyde. Samtykke skal desuden også gælde i parforhold.

Læs også Heste skabte køer – Efterskoleelever jagtede heste på motorvejen

Det er en historisk dag, lyder det fra radikale.

- Vi skriver dansk retshistorie i dag. Fremover er samleje noget, der betinger, at alle de deltagende parter er med på den. Det kan lyde ganske logisk, men sådan har lovgivningen ikke været hidtil, og det retter vi nu op på i dag, siger retsordfører Kristian Hegaard fra Radikale Venstre.

Læs også Lukningstruet folkeskole mister elever til ny friskole

Voldtægtssager er i dag nogle af de sværeste sager at afgøre, fordi det ofte er påstand mod påstand.

Straffelovsrådet har tidligere gennemgået over 600 voldtægtsdomme og vurderet, at der i flere sager ikke burde være sket frifindelse. Ifølge rådet afspejler den nuværende lov ikke, at seksuelle handlinger altid skal være frivillige.

Hvordan beviser man samtykke i retten?

Justitsminister Nick Hækkerup erkender, at der med den nye lov fortsat vil være sager, som ikke er nemme at afgøre.

Nogle af de store spørgsmål er blandt andet, hvornår man kan sige, at der er givet samtykke, og hvordan det skal kunne bevises i en retssag.

Læs også Region Midtjylland: Nu skal syge og raske testes sammen

Nick Hækkerup, hvordan beviser man samtykke i en retssag?

- Det kan komme direkte eller indirekte til udtryk, siger Nick Hækkerup.

Hvis for eksempel begge har givet samtykke, og de har sex, og den ene så siger dagen efter, at jeg gav ikke samtykke. Hvordan beviser man så i retten, at der var givet samtykke?

Læs også Danish Crown vil teste over 1000 efter smitte på slagteri

- Det er jo det, domstolene må forholde sig til - bevismaterialet - hvordan det skal håndteres.

Det er jo trods alt dig som lovgiver, der giver nogle retningslinjer. Hvordan skal domstolene kunne forholde sig til, om en part lyver eller ej?

- Lige præcis her er det faktisk sådan, at i Danmark er bevisførelsen fri, og det er domstolene, der forholder sig til bevisførelsen. Så det må de tage sig af, siger Nick Hækkerup.

Tak til voldtægtsofre

At loven nu bliver samtykkebaseret er stort, lyder det fra Enhedslisten.

- Retssikkerheden er blevet forbedret så meget for voldtægtsofre. Det er jeg meget, meget stolt af. Mest af alt vil jeg sige tak til de modige voldtægtsofre, der har turdet stå frem og fortælle jeres historie. Det er jeres aftale, siger retsordfører Rosa Lund (EL).

Hvis vi for alvor skal bruge den her lovgivning, kræver det også en styrket efterforskning.

Karina Lorentzen (SF), retsordfører

SF tror også, at aftalen kommer til at betyde meget for, hvordan vi i samfundet ser på voldtægt.

- Men der skal jo mere til, skal man huske på. Hvis vi for alvor skal bruge den her lovgivning, kræver det også en styrket efterforskning, siger retsordfører Karina Lorentzen (SF) og mener, at der skal være en særlig enhed med fokus på voldtægtssager.

Frivillighed vs. samtykke

En ændring af voldtægtsloven har været længe undervejs, og en ny lov baseret på samtykke var også en del af det forståelsespapir, som regeringen blev enig med de tre støttepartier om efter valget sidste år.

I februar kom Straffelovrådet med anbefalinger til en ny voldtægtslov. Her anbefalede 10 af rådets 11 medlemmer, at man anvender begrebet 'frivillighed' frem for 'samtykke' i en ny lov.

Læs også Støtten er væltet ind til Vigga: Nu får hun nyt hjem

Støttepartierne argumenterede fortsat for en samtykkebaseret lov, og ugen efter Straffelovrådets anbefalinger slog statsminister Mette Frederiksen (S) fast, at regeringen ville arbejde for en lov baseret på samtykke og ikke frivillighed.

Et af argumenterne for en lov baseret på samtykke frem for frivillighed er, at passivitet ellers kan tolkes som frivillighed.