Ny direktør i SSI advarer: Julen kan blive epidemiens største udfordring

Der er lys for enden af tunnelen. Men inden vi når lyset, skal vi igennem et "mørkt" sted.

Sådan lyder det fra Henrik Ullum, der i dag 1. december tiltræder jobbet som direktør i Statens Serum Institut (SSI).

Lyset, han taler om, er de kommende vacciner mod coronavirus. Det mørke sted i tunnelen er julen.

- Juletiden kan meget vel være den største udfordring, vi endnu har stået over for i coronaepidemien, siger Henrik Ullum, da TV 2 møder ham blandt flyttekasser og tomme reoler på hans gamle kontor på Rigshospitalet.

For den traditionsrige juletid, hvor familie og venner plejer at mødes på kryds og tværs, kan potentielt komme til at få en kæmpe effekt på smittespredningen, vurderer den nye direktør.

quote - Hvis ikke vi virkelig, virkelig passer på, så risikerer vi, at epidemien løber løbsk

Henrik Ullum.

54-årige Henrik Ullum overtager roret i SSI efter mange års arbejde som læge og forsker.

Senest som overlæge på Rigshospitalet, hvor han blandt andet har været leder af Region Hovedstadens Biobanksenhed.

Sideløbende har han først som lektor og siden professor på Københavns Universitet udgivet en lang række videnskabelige artikler om infektioner, immunologi, epidemiologi og genetik. Senest var han medforfatter til det omdiskuterede mundbindsstudie.

Under coronaepidemien har han desuden stået i spidsen for at teste tusindvis af danskere for antistoffer via blodbankerne og sundhedspersonale på hospitalerne for blandt andet at undersøge, hvor langt Danmark var fra såkaldt flokimmunitet.

- Jeg kan godt forstå, hvis mange tænker: 'Nu gider vi ikke at forholde os til corona mere.' Men det er vi bare nødt til at gøre i noget tid endnu, siger Henrik Ullum. 

Aarhus Kommune søsætter nu endnu et initiativ for at nedbringe Covid-19 smitten i kommunen. Fra i dag kan alle frit finde smitte-tallene i kommunen på deres hjemmeside - fordelt på alder, uddannelses-niveau og postnummer. Det skal skabe åbenhed og motivere de grupper, der er over-repræsenteret i smitte-statistikken, til at få gjort noget ved det. Men sådan en oversigt kan måske også føre flere fingerpeg med sig.

Med SSI's faglige direktør Kåre Mølbaks pensionering 1. januar 2021 kommer Henrik Ullum til at overtage Mølbaks ansvarsområder sammen med den nuværende afdelingschef Tyra Grove Krause.

Fra sit nye kontor i Statens Serum Instituts gamle palæ på Artillerivej i København vil Henrik Ullums ord fra nu af blive nøje målt og vejet af eksperter, politikere og den brede befolkning.

- Det er et stort ansvar, der kalder på ydmyghed, omhyggelighed og korrekthed, og det vil jeg bestræbe mig på, siger han.

Blå bog: Henrik Ullum

Smitten kan blive værre end i foråret

Og et af de første budskaber fra den nye direktør lyder altså, at danskerne skal være særligt påpasselige i julen, selvom der på længere sigt er grund til at være optimistisk.

For er vi ikke påpasselige, risikerer vi, at smitten vil komme ind i en ekspotentiel vækst, hvor antallet af smittede vil stige ekstremt hurtigt. En situation, der kan blive værre end den, vi havde i foråret, lyder Henrik Ullums vurdering.

- I foråret nåede virus ikke at komme helt bredt ud i befolkningen. Den var mere lokalt funderet, primært i Københavnsområdet. Så kom nedlukningen og det gode vejr, og så fik vi jo epidemien ned på lavt blus.

- Men lige nu har vi en epidemi, der er vidt distribueret til det meste af landet. Vi kender alle sammen nogen, der har været smittet, og vi ser pænt høje smittetal samtidig med, at coronapatienter begynder at fylde på hospitalerne igen, siger han.

- Jeg vil altid være bekymret, hvis der er misforhold mellem de faglige råd og den beslutning, der bliver ført ud i livet.

Henrik Ullum lægger ikke skjul på, at han har stor tiltro til, at vaccinerne i løbet af det kommende år vil forbedre situationen i Danmark markant.

Men her og nu må danskerne fortsat tage de kendte forholdsregler som afstand, god hygiejne, mundbind og en begrænsning af, hvor mange man er sammen med.

- Hele 2020 har været hård, og nu er vi på vej ud af 2020, og der er en vaccine på trapperne. Jeg kan godt forstå, hvis mange tænker: "Nu gider vi ikke at forholde os til corona mere." Men det er vi bare nødt til at gøre i noget tid endnu, siger Henrik Ullum.

- Jeg brænder meget for, at vi har at godt sundhedsvæsen, og jeg vil gerne bidrage til, at vi har det, siger Henrik Ullum.

Uklarhed om regeringens beslutningsgrundlag

Den erfarne læge og forsker overtager styringen af et institut, som det seneste år har været igennem en turbulent tid med uro i ledelsen med dertilhørende advokatundersøgelse og ifølge BT utilfredshed bland medarbejdere.

Men også SSI's sundhedsfaglige vurderinger og prognoser, der i høj grad danner grundlag for regeringens håndtering af coronakrisen, har skabt uvejr.

Flere gange i løbet af epidemien har der således været kritik af, at regeringens beslutninger ikke altid har været baseret på vurderinger fra sundhedsmyndighederne, selvom regeringen ifølge kritikere har fremstillet det sådan.

Senest i forbindelse med minkaflivningerne gentog regeringen, at alle mink skulle aflives - også avlsdyr - og at grundlaget var SSI's risikovurdering af 3. november.

Efterfølgende skrev Kåre Mølbak dog en mail til Jyllands-Posten, der gav anledning til uklarhed om, hvorvidt vurderingen også havde taget stilling til sundhedsrisikoen ved bevarelse af avlsdyr.

- Jeg vil fokusere på, at vi kommunikerer meget om, hvad vi laver. At vi lægger alle vores data og vurderinger ud offentligt så hurtigt som overhovedet muligt, siger Henrik Ullum. 

En 'kilden' balance

Henrik Ullum understreger, at han ikke kender detaljerne i den konkrete sag og derfor ikke vil udtale sig om den.

Men kan du være bange for at blive taget til indtægt for noget politisk, som du ikke kan stå inde for og ende i en situation, hvor du må gå ud og bakke på noget, som regeringen har meldt ud?

- Hvis du spørger generelt, så ja. Jeg vil altid være bekymret, hvis der er misforhold mellem de faglige råd og den beslutning, der bliver ført ud i livet, siger han og tilføjer:

- Det er kildent, og det er en balancegang. Men det er vigtigt at holde fast i, at vi laver sundhedsfaglige vurderinger, og så er det op til politikerne at tage beslutningerne baseret på dem. Der kan jo også være andre samfundshensyn for politikerne at tage.

Skulle Henrik Ullum havne i en situation, hvor politikernes beslutning ikke stemmer overens med SSI's sundhedsfaglige vurderinger, vil han altid stå ved fagligheden:

- Det kan give høje bølger, men det må man jo leve med, siger han.

Henrik Ullum ved, at der ligger et tungt ansvar på hans skuldre: 

- Risikoen er jo, at nogle vurderinger - når man kommer længere frem i tiden - ikke ser så fornuftige ud i et historisk perspektiv. Men de bliver jo givet efter det bedste faglige skøn. 

Kender til problemer med manglende data

Til spørgsmålet om, hvordan man vil mærke, at Henrik Ullum nu står i spidsen for SSI, lyder svaret, at han vil være kommunikerende og åben.

- Jeg vil fokusere på, at vi kommunikerer meget om, hvad vi laver. At vi lægger alle vores data og vurderinger ud offentligt så hurtigt som overhovedet muligt.

Netop manglende deling af data har SSI gentagne gange fået kritik for i løbet af epidemien. Det gjaldt blandt andet bagvedliggende data for udregning af modellerne for genåbningen, kontakttallet og sundhedsdata.

En problemstilling, Henrik Ullum godt kan sætte sig ind i, og som han selv tidligere har udtalt sig om:

- Som forsker har jeg da også prøvet, hvordan det er at sidde og vente på data. Man har en konkret tanke og et projekt, man skal have gennemført. Og så går der bare måneder, før man får adgang til de data. Det er jo problematisk.

Men - forklarer han - det handler om at finde den rette balance:

- Det er klart, at når SSI har fået kritik, så bliver de også mere forsigtige i forhold til at lave fejl. Der skal man finde balancen, hvor man på den ene side sikrer sig, at alle regler for datadeling overholdes, og på den anden side er så hurtige og fleksible som muligt, siger Henrik Ullum.

Vil skabe ro i instituttet

Med jobbet som direktør i SSI tiltræder Henrik Ullum en stilling, hvor han i langt højere grad end tidligere vil komme under pres i offentligheden. Det er han forberedt på:

- Jeg tror da, det bliver hårdt engang imellem, og det kan nok godt koste lidt nattesøvn. Men det må jeg tage, som det kommer.

Og han er klar til at blive det nye ansigt, danskerne møder på myndighedernes pressemøder.

- Det er en opgave, jeg skal løse ligesom de øvrige direktør-opgaver. Jeg skal gøre mig umage for at gøre det komplicerede forståeligt. At fortolke det, så den almindelige borger kan forstå det, siger han.

Henrik Ullum glæder sig til at komme i gang med arbejdet, der i første omgang handler om at få skabt ro:

- Jeg vil være med til at styrke og samle seruminstituttet og bringe det ind i en rolig fase. Så roligt det nu kan blive midt under en kæmpe epidemi.

Vaccine

Organisation vil have restaurantbesøg tilladt for særlige grupper allerede om tre uger

Ane Halsboe-Jørgensen

Lønkompensation forlænges: Arbejdsgivere kan igen varsle tvungen ferie

byretten i Aarhus

Anholdt efter brud på corona-restriktioner: To kvinder skal sendes ud af landet

40_percent

playDen britiske mutation spreder sig i Østjylland: Restriktionerne er ikke nok

Susanne Krogstrup

play Corona-effekt: Vandreguide til Mols Bjerge revet væk

Mads Krigslund

play Vacciner er lys i mørket for Mads: - Det er forfærdeligt at være forretningsdrivende