Mere end statsministeren: Det tjener de østjyske borgmestre

Ved kommunalvalget 16. november er det ikke kun borgmesterkæden, der er i spil.

Landets kommunalpolitikere skal også fordele 1.232 ekstra hverv. Der er typisk tale om bestyrelsesposter i for eksempel boligselskaber og energiselskaber, hvor den enkelte kommune kan foreslå eller vælge en repræsentant.

Langt hovedparten af landets borgmestre har valgt at tage imod betaling for det ekstra arbejde, men der er også enkelte borgmestre, der har takket nej til pengene.

Samlet skal der i forbindelse med kommunalvalget fordeles hverv til en værdi af 47,9 millioner kroner. Det viser en undersøgelse som analysefirmaet Kaas & Mulvad har foretaget for TV 2.

Fem af de nuværende borgmestre har i denne valgperiode faktisk påtaget sig så mange ekstraopgaver, at de får mere i løn end statsminister Mette Frederiksen (S), der trods alt tjener 1,6 millioner årligt.

Det drejer sig om borgmestrene Jacob Bundsgaard (S) fra Aarhus, Michael Ziegler (K) fra Høje-Taastrup, Jørn Pedersen (V) fra Kolding, Martin Damm (V) fra Kalundborg og listens topscorer Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S).

Stor forskel på østjyske borgmestre

Blandt de østjyske borgmestre er der stor forskel på, hvor mange ekstra hverv - og dermed også ekstra kroner - de hiver hjem. 

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) topper listen med 1.771.775 kr. Beløbet kommer fra et borgmestervederlag på 1.206.273 kr. mens rollen som formand i Kommunernes Landsforening indbringer ham 565.502 kr.

Borgmestrene i Randers, Silkeborg og Horsens modtager alle omkring 1,4 millioner kroner årligt, mens Marcel Meijer (S) på Samsø og Jan Petersen (S) i Norddjurs som de eneste af de 10 østjyske borgmestre tjener mindre end en million. 

Kommision anbefalede modregning 

I 2016 anbefalede Vederlagskommissionen, der var sat til at undersøge fuldtidspolitikernes lønforhold, at borgmestrenes grundløn skulle hæves med omkring 30 procent. Og den anbefaling valgte Folketinget at følge.

Men Vederlagskommissionen anbefalede også, at der skulle ske en modregning i borgmestrenes vederlag, hvis de fik betaling for at varetage ekstra hverv, der havde karakter af opgavevaretagelse for den enkelte kommune.

Og den del blev ikke gennemført.

Savner gennemskuelighed

Den manglende modregning kan i sidste ende være et problem for borgmestrene i forhold til vælgerne. Det mener Ulrik Kjær, der er professor i statskundskab fra Syddansk Universitet.

- Der kunne godt være en vis fornuft i at modregne borgmestrene for de her forskellige honorarer i og med, at de som oftest netop er udpeget ikke kun på grund af deres personlige egenskaber, men også fordi de er borgmestre, siger Ulrik Kjær.

Hvis man trak borgmestrenes ekstra honorarer fra i deres grundløn, ville det skabe mere klarhed, mener professoren.

- Det ville gøre det mere gennemskueligt for vælgerne, hvorfor de tager et givent hverv på sig, og man kan i hvert fald slippe for den der mistanke om, at det er for at få et honorar, siger Ulrik Kjær.

Han peger desuden på, at det samlede lønniveau for borgmestrene i forvejen ligger højt.

- Der kan i hvert fald godt være nogle vælgere, for hvem det synes underligt, at der er nogle borgmestre, som ligger et pænt stykke over vores ministre i løn. Og det kan da godt være, at man skal have en diskussion af, om det er ret og rimeligt, siger Ulrik Kjær.