Mand stukket ned ved skole i Aarhus
Ved Skjoldhøjskolen i Aarhus-bydelen Tilst blev en ung mand stukket ned onsdag aften.
Ved Skjoldhøjskolen i Aarhus-bydelen Tilst blev en ung mand stukket ned onsdag aften. Det oplyser Østjyllands Politi til TV 2.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 20.22.
Læs også
Manden blev fundet såret ved skolen, men politiet ved endnu ikke, hvad han er blevet stukket med.
- Offeret er blevet kørt på hospitalet, hvor han er ved at blive tilset af en læge. Han er meldt uden for livsfare, siger Østjyllands Politis vagtchef Jens Henrik Jensen.
Politiet formoder, at det er en mand fra lokalområdet.
Endnu ingen anholdte
Ifølge vagtchef Jens Henrik Jensen var politiet til stede i området onsdag aften for at efterforske sagen nærmere.
Politiet oplyser til Ritzau, at der ikke er noget, der tyder på, at overfaldet er banderelateret.
Læs også
Kort før klokken et natten til torsdag blev politiet færdig med dets arbejde på stedet.
Vagtchef Christian Riis oplyser natten til torsdag til Ritzau, at der fortsat ikke er nogen anholdte i sagen, men til TV2 ØSTJYLLAND vil han ikke kommentere på, hvorvidt de har spor efter gerningsmanden.