Mænd bør også bage til deres kolleger, siger sociolog
I stedet for at kvinderne stopper med at bage til kollegerne, bør mændene begynde, siger kultursociolog.
Et feministisk manifest om noget så simpelt som kage har den seneste uge sat gang i debatten om ligestilling på arbejdsmarkedet.
For hvem bager kagerne, når der skal hygges på kontoret? Og hvad betyder det for ligestillingen i bredere forstand?
Læs også
Ifølge kvinden bag manifestet, den aarhusianske forfatter Sille Kirketerp Berthelsen, er kageordning medvirkende til at “fortære” kvinders faglighed på arbejdspladsen.
- Hvis du vil tages alvorligt i dit fag, og dit fag ikke er konditor, afhold dig da fra at træde ind i et hvilket som helst mødelokale med ordene: ”Jeg har bagt!”, står der blandt andet i manifestet, der blev præsenteret første gang på festivalen POW 1. september i Aarhus.
- Server aldrig dig selv på et sølvfad som det serviceorgan, der bringer stemning og vasker op, mens andre mere mandede typer tager beslutninger og får fede faglige tilbud, står der endvidere i manifestet.
Men det er kultursociolog Emilia van Hauen uenig i.
I stedet for at kvinder holder op med at bage, bør mændene snarere få gang i smør, mel og sukker.
- Hvorfor skal kvinderne kopiere en adfærd, der ikke er med til at skabe et godt arbejdsmiljø – i stedet for at lade mændene kopiere kvinderne, siger Emilia van Hauen og tilføjer:
- Det er ikke kvinderne, som skal holde op. Mænd skal i stedet begynde at tage kage med på arbejde - særligt lederne.
Handler om mere end kage
Når manifestet starter en debat, er det, fordi det handler om mere end kage.
Det handler om strukturer, der gør, at kvinder føler sig socialt forpligtede til at sikre den gode stemning på arbejdspladsen, sagde næst-forkvinde i Dansk Kvindesamfund Signe Gissel Schmidt til Berlingske.
- Måske er det bare en god idé, at vi lige bliver lidt mere opmærksomme på de usynlige strukturer, der sætter kvinderne i den position, sagde Signe Gissel Schmidt til avisen.
Det synspunkt er kommunikationsrådgiver Anne Kirstine Cramon enig i.
I programmet 'News og Co' på TV 2 NEWS forklarede hun, at især unge kvinder bliver sat i bås som "kontormor" - altså som en, der skal sørge for praktiske ting på kontoret.
- Der er mange ting, der kan gøre, at man ender med at have en omsorgskarakter på arbejdspladsen, siger Anne Kirstine Cramon.
Mere af det sociale - ikke mindre
Men ifølge Emilia van Hauen skal vi væk fra idéen om, at der er noget negativt forbundet med omsorg på arbejdspladsen.
Hun henviser til, at flere undersøgelser viser, at kreativiteten og innovationen bedst trives på arbejdspladser, hvor der er skabt gode relationer.
- Det har kvinder traditionelt stået for – helt uformelt. Kvinderne har sørget for, at der blev fejret fødselsdag, og der blev taget kage med, siger Emilia van Hauen.
Hun mener, den slags indsats på arbejdspladsen bør værdsættes.
- Hvis det havde haft den status og værdi, som det burde have, ville det også have afspejlet sig på lønsedlen.
Læs også
Og mænd bør også i højere grad tage del i det. Men før at det kan ske, skal vi ifølge Emilia van Hauen ud over idéen om, at professionalismen daler, hvis man påtager sig traditionelle feminine værdier.
- I stedet for at blive ved med at holde fast i de her arketyper for kønnene handler det om, at vi skal integrere de arketypiske feminine træk – blandt andet omsorg, siger Emilia van Hauen og tilføjer.
- Man gør mænd meget mindre – man amputerer dem identitetsmæssigt ved at tro, at mænd ikke kan få status og anerkendelse ved at give udtryk for følelser.