Line dyrker Danmarks mindst populære sport: - Lidt op ad bakke
Line Grubak fra Aarhus må erkende, at moderne femkamp ikke længere er særlig moderne. Hun træner gerne 30 timer om ugen, men der er ikke nogen at dyste imod.
Hvordan kan man bedst få en fornemmelse af, hvor stor sporten er i Danmark?
- Man kan sige det sådan, at hvis der skulle afvikles et DM i kategorien kvinder, vil jeg lige nu være den eneste deltagende i min aldersklasse.
Leveringen falder både tørt og umiddelbart. 25-årige Line Grubak fra Aarhus har vænnet sig til en virkelighed, der ikke kan sammenlignes med andre sportsgrene i Danmark.
Line Grubak dyrker moderne femkamp, og det er uden konkurrence Danmarks mindste idrætsforbund. I 2020 havde forbundet blot 65 medlemmer, og til sammenligning havde Danmarks næstmindste idrætsforbund, Dansk Curling Forbund, 708 medlemmer.
- Man kan tydeligt mærke, at det desværre er en meget lille sport. For eksempel kan jeg slet ikke konkurrere i Danmark, for der er ikke udøvere nok. Så de eneste gange, jeg får brugt min træning, er, når vi tager til stævner i udlandet, og der skal vi selv betale. Nogle gange er det lidt op ad bakke.
Hvad er moderne femkamp?
Moderne femkamp er en konkurrenceidræt, der består af fem forskellige sportsgrene:
- Svømning
- Fægtning
- Ridebanespring
- Løb
- Skydning
Alle fem discipliner giver en række point, og så gælder det om at opnå den højest mulige samlede pointscore. Læs de specifikke pointfordelinger her.
Moderne femkamp har været en OL-disciplin siden 1912 og bygger på en lang historie.
Men siden 1912 har der også været foretaget mange ændringer og justeringer på sporten. Det nyeste tiltag fra det internationale femkampforbund UIPM (Union Internationale de Pentathlon Moderne) er, at ridning fra OL i 2028 skal fjernes og erstattes med noget andet.
Danske Eva Fjellerrup var i 1990'erne blandt verdens bedste til moderne femkamp. Her vandt hun en række danmarks- og verdensmesterskaber.
Hvordan opdager man en sportsgren, der er så få, der dyrker?
- Min mor har selv dyrket den, så jeg har altid vidst, hvad sporten gik ud på. Men jeg havde længe et princip om, at jeg bare ikke skulle dyrke den samme sport som min mor, for jeg ville ikke være ligesom mine forældre. Jeg ville prøve noget andet.
Og hvordan er det gået?
- Ja...
Line Grubak indledte faktisk karrieren som dressurrytter og var rigtig glad for det. Men som 16-årig oplevede hun, at begge hendes heste og hendes pony blev skadet på samme tid. I stedet blev hun lokket med til fægtning, og så var der ellers flueben ved to ud af fem discipliner.
Herefter begyndte tankerne om, at moderne femkamp måske kunne være meget sjovt alligevel.
Forskelligheden giver glæden
På trods af evige udfordringer, enormt begrænsede muligheder og en tur i mors fodspor elsker Line Grubak i dag moderne femkamp.
- Jeg elsker forskelligheden. Man har ikke to ens træninger. Der er en fed dynamik, når man dyrker så mange forskellige discipliner. Det kræver også noget af en, for man skal præstere på flere områder.
- Der er også noget fedt ved, at hvis nu det ikke kører for mig i for eksempel skydning, så kan jeg stadigvæk have optur over, at jeg har en god periode med fægtning. På den måde er det virkelig fedt.
Det begyndte med en general
Line Grubaks beskrivelse ville sikkert have glædet grundlæggeren af de moderne Olympiske Lege, Pierre de Coubertin. Han beskrev den nye sportsgren som en disciplin, "der testede en mands moralske kvaliteter såvel som hans fysiske færdigheder, hvilket frembragte idealet, den komplette atlet".
I begyndelsen appellerede den nye sport da også især til militæret, fordi den både krævede mod, koordination, fysik, selvdisciplin og fleksibilitet under skiftende omstændigheder.
Under OL i Stockholm i 1912 var USA således repræsenteret ved en ung officer, George S. Patton, der blev en berømt general under Anden Verdenskrig. Han endte i øvrigt på en samlet femteplads, selvom han kun blev nummer 21 i skydning.
Men tilbage til nutiden og virkeligheden i Danmark.
En anden udøver, der også har fundet glæden ved moderne femkamp, er Julia Palotás. Hun er flyttet fra Ungarn til Danmark, og hun drømmer om i fremtiden at kunne konkurrere under dansk flag.
- Det er så fedt at dyrke noget, der er konstrueret sådan, at man ikke bliver træt af det, for man veksler imellem de forskellige discipliner. Det er et kæmpestort plus, og det er derfor, jeg elsker moderne femkamp.
Julia Palotás fortæller også, at hun har været forbavset over, hvor lille sporten er i Danmark sammenlignet med Ungarn, og at hun godt kan mærke de små udfordringer, der er i dansk moderne femkamp.
Ikke det nemmeste at tiltrække nye medlemmer
Det er ren høflighed, at Julia Palotá taler om små udfordringer, for virkeligheden er lidt en anden.
Det fortæller Benny Elmann-Larsen, der er formand for moderne femkamp i Danmark. Selvom forbundet får en smule støtte fra såkaldte initiativpuljer, så har de ingen økonomi at arbejde med, og det er en kæmpe udfordring:
- Vi har intet, vi kan lønne folk for. Hvis vi har udøvere, der skal til World Cup-stævner, har vi ikke penge til at sende dem afsted. Det er vores virkelighed, og den har vi haft i rigtig mange år.
Læs også
Ud over økonomien fremhæver formanden også udfordringerne med at tiltrække nye medlemmer.
Først og fremmest er sporten enormt tidskrævende, men den kræver også en pæn mængde talent.
- Man skal have en meget specifik kombination af forudsætninger for at kunne fungere i moderne femkamp. Det er ikke alle, der både har talent og erfaring med at ride og fægte for eksempel. Det er i virkeligheden de færreste. Derfor er der ikke ret mange, der vælger sporten.
Kræver op til 30 timers træning om ugen
Specielt problematikken omkring de mange træningstimer kan Line Grubak nikke genkendende til, og hun forstår godt, hvis det afholder nogen fra at dyrke moderne femkamp.
- Det er en god dag, hvis man kun har to træninger. På de hårde træningsdage kan man godt have fire træninger.
- Det er nok også en af de ting, der gør, at sporten ikke er mere udbredt, end den er. Den er svær at dyrke som breddeidræt, så hvis du skal dyrke den, skal det være som elite, og så kræver det, at man har 25-30 timer om ugen, hvor man kan træne.
Hun fremhæver også udfordringen ved, at der i Danmark ikke er ret mange steder, hvor man kan dyrke de forskellige sportsgrene. Der er heller ikke noget center for moderne femkamp, så man skal forskellige steder hen, når man skal træne.
En sløret fremtid
Og hvordan efterlader ekstremt lave medlemstal, en ikkeeksisterende økonomi og konstante regeljusteringer så fremtiden for moderne femkamp i Danmark?
Svarene er lidt forskellige afhængigt af, hvem man spørger.
Ifølge formand Benny Elmann-Larsen kan det gå to veje. Enten fortsætter man som et lille forbund, og ellers bliver man slået sammen med et andet forbund. Mulighed nummer to er set i flere andre lande, der har slået moderne femkamp sammen med blandt andet militær femkamp og fægtning.
Læs også
Line Grubak har svært ved at forudsige, hvad der generelt kommer til at ske og holder i stedet fokus på OL i 2024.
- For mig handler det også om, hvorvidt ridning bliver fjernet fra programmet, for det er den af sportsgrenene, jeg er bedst til. Men mit personlige mål er at komme med til OL i 2024, hvor jeg ved, at ridning fortsat er en del af programmet. Derefter må vi se.
Også Julia Palotás satser på OL i 2024, og hun håber at kunne konkurrere under dansk flag til den tid.