Læger med opfordring: Man kan altså stadigvæk godt ringe til os

Under coronakrisen har de praktiserende læger oplevet et fald i aktiviteten på omkring 40 procent.

Hos landets praktiserende læger er der for tiden tomme venteværelser.

Det skyldes, at borgerne har fulgt myndighedernes opfordring til at holde sig hjemme for at undgå smittespredning med coronavirus.

Det store fokus på virussen har dog haft den utilsigtede konsekvens, at nogle personer med andre sygdomme end covid-19 tilsyneladende undlader at kontakte lægen.

Men folk skal fortsat ringe til deres læge, ligesom de gjorde før udbruddet af coronavirus. Det understreger Praktiserende Lægers Organisation, PLO.

- Man kan ikke komme i konsultationen, så meget som man plejer. Men man kan altså stadigvæk godt ringe til sin læge, siger PLO’s næstformand, Mireille Lacroix, til TV 2.

Udvælger patienter nøje

De seneste dage har de omkring 3350 praktiserende læger i Danmark oplevet et fald i aktiviteten på omkring 40 procent målt på økonomisk omsætning, vurderer PLO ifølge Jyllands-Posten.

Der er i stedet travlhed ved telefonerne og computerne, nu hvor mange konsultationer foregår via telefon, e-mail eller video.

De patienter, der har behov for at se en læge, kan dog stadig komme til det. Det er blot vigtigt, at de ringer først.

- Vi udvælger nøje de få patienter, som det er nødvendigt at se i konsultationen, og de skal ses. Vi skal ikke overse en blindtarmsbetændelse på grund af det her, siger Mireille Lacroix.

95 procent færre i klinikken

Formanden for PLO, Christian Freitag, fortæller Jyllands-Posten, at antallet af fremmødte patienter i hans egen klinik er faldet med 90-95 procent, fordi folkeoplysningen fra myndighederne har virket.

Til Ritzau siger han, at de praktiserende læger siden begyndelsen af coronaudbruddet har oplevet en bølge af telefonopkald med generelle spørgsmål og bekymringer vedrørende coronavirus, som i de fleste tilfælde burde have været rettet til myndighedernes corona-hotline på 70200233. Men de opkald aftog henover weekenden.

I Danmark er 13.756 personer ifølge de nyeste tal blevet testet for coronavirus, og 1577 er testet positive. Antallet af smittede er dog langt højere, da man kun tester personer med alvorlige symptomer.

301 er indlagt med sygdommen covid-19, som man får af coronavirussen SARS-CoV-2. 32 smittede er døde.

 

Soundbox Soundboks Anlæg højtaler Musik Botanisk Have Støj

Regler for soundbokse skærpes: Nu skal der være ro alle dage klokken 20.00

krukken_randers.jpg

play Skaberen af Randers’ ikoniske kobberkrukke er død

Skærmbillede 2021-06-17 kl. 20.06.13

play Mindeværdig kamp: Danmark taber i Eriksen-hyldest

202485714_530418468305364_6297141153694246627_n

play VIDEO: Østjyske fodboldfans i rørende hyldest til Eriksen

20200325-134454-2-1920x1279we

Rejserestriktionerne lempes markant - danskerne kan tage på sommerferie i hele EU

jonas sloth fjernvarme laurbjerg

Familie spildte 60.000 kr. på den billigste løsning: Nu stiger priserne

Dagens mest læste