Kurt Westergaards attentatmand fortryder ikke: - Jeg har afsonet min straf

Terrordømt bor på Kærshovedgård og mener ikke, at han og andre beboere er farlige. Tidligere PET-chef vurderer, at han ikke er afradikaliseret.

I 2010 trængte en dengang 28-årig somalisk mand ind i satiretegner Kurt Westergaards hjem bevæbnet med økse og kniv.

Manden forsøgte at myrde tegneren, der fire år forinden havde tegnet profeten Muhammed til en artikel i Jyllands-Posten.

11 år efter udtaler attentatmanden Mohamed Geele sig nu for første gang offentligt siden drabsforsøget.

Og den nu 39-årige mand fortryder ikke angrebet på Kurt Westergaard, fortæller han til TV 2.

- Jeg har ikke skænket det en tanke – mit mål er at komme videre, siger Mohamed Geele.

Han blev dømt for terrorisme og drabsforsøg og har afsonet sin straf på ti års fængsel.

I dag er han på tålt ophold, fordi Flygtningenævnet har vurderet, at han ikke kan udvises, fordi han vil blive forfulgt i sit hjemland, Somalia.

Af den grund bor han på Udrejsecenter Kærshovedgård i Midtjylland i dagtimerne, og han er derfor blevet en central figur i debatten om, hvor et nyt udrejsecenter for udvisningsdømte udlændinge skal placeres.

- Han er en af dem, der er på Udrejsecenter Kærshovedgård og som i fremtiden vil være på Udrejsecenter Holmegaard, sagde Mattias Tesfaye, da han præsenterede regeringens plan om at åbne et udrejsecenter på Langeland.

En plan, der udløste store protester, fordi lokalområdet frygtede øget kriminalitet – men som bekendt sidenhen fik et flertal imod sig og blev skrottet.

- Alle kan i princippet begå noget farligt

Diskussionen om et udrejsecentre i Danmark har fyldt meget i de seneste måneder, blandt andet efter at TV 2 kunne afdække, hvordan maskerede mænd gik ind og ud af Kærshovedgård via et hul i hegnet.

Ifølge flere borgere i lokalområdet omkring Bording skaber Kærshovedgård utryghed, fordi centret huser dømte personer, der frit kan færdes i lokalområdet – på nær når de om natten skal opholde sig på centret.

En af dem, der igen og igen nævnes, er Mohamed Geele. Men han fortæller, at han stort set hver dag tager toget fra Midtjylland til København og tilbage igen for at besøge sin kone og børn.

Han ønsker ikke at stille op til interview til kamera, men over telefon forklarer han, at han er træt af den måde medier og politikere fremstiller de udvisningsdømte udlændinge på.

For ifølge ham er der ingen grund til at frygte, at han eller andre beboere på udrejsecenteret er farlige og kriminelle.

Du vil ikke vurdere dig selv som værende farlig?

- Det er absurd. Det vil jeg selvfølgelig ikke gøre. Overhovedet ikke. Farlig betyder et menneske, der er psykisk ustabil og klar til at springe på den første person, det er vi selvfølgelig ikke.

Men du har jo været farlig tidligere i dit liv?

- Alle kan jo begå noget, der i princippet er farligt under de rigtige omstændigheder. Alle kan være farlige i den rette sammenhæng. Men det betyder ikke, at man er farlig som person, konstant, hele tiden, siger Mohamed Geele.

Et mørkt kapitel i historien

Selvom den terrordømte Mohamed Geele altså ikke mener, han er farlig for samfundet, vil han ikke direkte afvise, at han i dag ville have handlet anderledes.

Har du fortrudt det, du gjorde dengang mod Kurt Westergaard?

- Nej. Nu har jeg jo sagt, at man har afsonet den gæld, man har til samfundet. Jeg mener, at det for de fleste er ret ligegyldigt, hvad man tænker og føler og går tilbage og er bagklog. Det hjælper ikke noget, og jeg foretrækker ikke at gøre det. Det har ingen betydning for mig.

Men nu spørger jeg så: Har du fortrudt det, du gjorde dengang?

- Jeg har ikke gjort mig tanker om det overhovedet. På ingen måde. Jeg har afsonet det, jeg skulle afsone.

Hvad synes du om Muhammed-tegningerne den dag i dag?

- Muhammed-tegningerne er jo ret ligetil for enhver muslim og faktisk enhver rationelt tænkende person, der ikke er overskygget af fjendskab. Det er jo at håne og latterliggøre en hel religion, en hel civilisation. Der kommer ikke noget godt ud af det.

- Hvad jeg synes om det, er ret tydeligt. Heldigvis er langt de fleste mennesker vokset fra det. Inklusive mig, som skal videre med mit liv. Det var et mørkt kapitel i dette samfunds historie, siger Mohamed Geele.

Ved ikke om han ville have handlet anderledes

Hvad burde straffen være for at tegne Muhammed?

- Det er jo myndighederne i det pågældende land, der bestemmer det. Ikke mig. Jeg er ikke en myndighed, hverken i Danmark eller i udlandet. Jeg vil klokkeklart protestere og sige, at det ikke er i orden. Det er ikke sådan, mennesker skal behandle hinanden.

- At håne hinanden og nedgøre hinanden er ikke hverken frihed eller et tegn på at være et frit tænkende menneske. Hån, latterliggørelse og nedværdigende psykologisk vold mod en gruppe mennesker, om det er mindretal eller flertal, fører kun til problemer. Men det er ikke op til mig at bestemme, hvad der skal ske med sådan en person.

Betyder det, at du i dag ville have handlet anderledes end at overfalde Kurt Westergaard med en økse?

- Ved du hvad, vi bliver jo ældre hvert eneste minut og dag alle sammen. Og vi bliver også klogere på den måde. Jeg protesterede og var ret oprevet over de forfærdelige hændelser, der var med de her tegninger og det mørke kapitel i det her lands historie.

- Ville jeg have handlet anderledes, hvis jeg gik tilbage i tiden? Det kan man jo aldrig vide. Men jeg ville jo i hvert fald have tænkt langt mere over det, end jeg gjorde dengang. Men det nytter ingenting at tale om, siger Mohamed Geele, der understreger, at han nu ønsker at se fremad og forsøge at skabe sig en tilværelse med sin familie.

Westergaard: Jeg vil gerne møde ham

TV 2 har vist interviewet med Mohamed Geele til Kurt Westergaard. Han mener ikke, at hans attentatmand har ændret sig siden angrebet i 2010.

- Min reaktion er, at han altså ikke er demokratisk. Han har måske endnu ikke lært at leve i et demokrati med satire og kritik af myndighederne, siger han.

Kurt Westergaard mener, at interviewet er udtryk for, at Mohamed Geele er intolerant, når det kommer til kritik af hans religion.

- Alle må finde sig i kritik. Det er kun til alles bedste, at man er indstillet på, at de beslutninger, der bliver taget, er nogen, som er til diskussion. Og at et af diskussionsapparaterne netop er satiren, som kan være temmelig grov. Det er den her tegning jo nok et udtryk for, siger Kurt Westergaard.

Den 86-årige tegner har et ønske om en dag at mødes med Mohamed Geele.

- Jeg er et ikke-aggressivt menneske, som gerne vil snakke og komme til forståelse med andre mennesker uden at være enig med dem. Jeg vil gerne have, at vi taler fredeligt om sagerne. Jeg tror jo, der er et menneske inde bag terroristen, og det menneske vil jeg gerne møde igen. Under lidt andre vilkår, siger han.

Et ønske som Mohamed Geele dog afviser at imødekomme.

- Det kommer der ikke noget godt ud af. Det vil været et mediestunt, som jeg ikke er interesseret i, siger han til TV 2.

TV 2 har forelagt Mohamed Geele Kurt Westergaards reaktion på interviewet. I en mail skriver han, at han forsvarer og værner om ytringsfrihed i tilfælde hvor "et menneske oprigtigt tilkendegiver meninger og holdninger, selvom de er krænkende."

- Men når ytringer og skildringer er en del systematisk psykiske, politiske og sociale overgreb på et mindretal, så kan de ikke beskrives som almindelig udøvelse af retten til at tilkendegive meninger og holdninger, skriver Mohamed Geele og tilføjer, at Kurt Westergaard ikke har noget at frygte:

- Jeg tror ikke på, at vold fører til noget positivt.

Et vindue blev smadret i forbindelse med Mohamed Geeles attentatforsøg på Kurt Westergaard i 2010. Politiet skød Geele i benet i forbindelse med anholdelsen.
Et vindue blev smadret i forbindelse med Mohamed Geeles attentatforsøg på Kurt Westergaard i 2010. Politiet skød Geele i benet i forbindelse med anholdelsen. Foto: Brian Rasmussen / Scanpix Denmark


Tidligere PET-chef: - Han viger udenom

Frank Jensen var operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET), da Mohamed Geele forsøgte at dræbe Kurt Westergaard, og han har derfor indgående kendskab til sagen.

Efter at have hørt interviewet mener han ligesom Kurt Westergaard heller ikke, at Mohamed Geele har fået mere demokratiske synspunkter.

- Jeg mener ud fra interviewet, og det jeg har kunnet læse om sagen, at han har ikke ændret sig ret meget om noget som helst, i forhold til da han blev anholdt ved Kurt Westergaards bolig, siger Frank Jensen.

Ifølge den tidligere PET-chef er det bemærkelsesværdigt, at Mohamed Geele ikke vil tale om sine handlinger, og hvad straffen for at tegne Muhammed bør være.

- Han forholder sig ikke til det, han har gjort. Han synes ikke, han er terrorist, og hans forhold til Muhammed-tegningerne er jo i virkeligheden de samme som tidligere. Han viger fuldstændig udenom.

- Stikker langt, langt dybere

Om Mohamed Geele er direkte farlig for sine omgivelser har Frank Jensen svært ved at vurdere. For ifølge Frank Jensen har Mohamed Geele sandsynligvis ret i, at han og andre udvisningsdømte ikke går ud og slår tilfældige mennesker ihjel.

- På det punkt har han ret. Sådan er det jo ikke. Det er jo mere sammensat. Men det er jo heller ikke det, der er pointen i det her. Pointen er, om man er villig til at slå folk ihjel for sin ideologi. Og det var han i hvert fald dengang.

Da Mohamed Geele blev anholdt i 2010 havde han ifølge politiet fjernet al kropsbehåring og smurt sig ind i parfume.

Det er ritualer, der tidligere er set hos islamistiske selvmordsterrorister, og derfor vurderede politiet ifølge Frank Jensen, at Mohamed Geele havde til hensigt at lave et selvmordsangreb.

Med denne viden og det nye interview in mente vurderer Frank Jensen ikke, at Mohamed Geele er afradikaliseret i dag.

- Jeg tror, hans ideologiske fundering stikker langt, langt dybere, end man får indtryk af, siger han.

TV 2 har forelagt Mohamed Geele Frank Jensens reaktion på interviewet. Han skriver, at Frank Jensens vurdering er et udtryk for intolerance og holdningstyranni:

- Det, Frank siger, er, at jeg er radikaliseret, hvis jeg ikke støtter hån og nedladende ytringer mod andre mennesker. Det er absurd! Er alle, der ikke støtter hån og nedladende ytringer mod andre mennesker, radikaliseret? skriver Mohamed Geele.