Kenneths mor kørte i Bilka og kom hjem seks dage senere
I 13 år skulle Kenneth Guul leve i et hjem med misbrug, omsorgssvigt og løgne, før han blev fjernet. Nu beklager Aarhus Kommune
Telefonen ligger på bordet foran ham. Han er klar til at ringe op.
Det er 11 år siden, Kenneth sidst har snakket med sin mor. Men han ved, at det nu er tid til at gøre det igen. Han har brug for at få lukket de mentale sår, moren forvoldte ham i hans barndom.
Han tager det hvide headsæt i ørene, mens telefonen ringer op. Telefonen dutter tre gange, før den bliver taget. Kenneths mundvig vibrerer, og hans øjne bliver spilet op.
Læs også
Fortællingen om Kenneth er historien om et barn, der fik taget sin barndom fra sig. Det er også historien om, hvorfor det kan være nødvendigt at se fortiden i øjnene for at komme videre. Det har han nu bedt om hjælp til fra Lisbeth Zornig i tv-programmet 'De brændte børn' i håbet om at gøre sig fri af sin fortid. En proces, der nu får Aarhus Kommune til at undskylde, at de ikke greb ind noget før.
- Jeg tænker, at vi skulle have fjernet dig lang tid før. Jeg synes ikke, det er godt nok, siger chef for familieforvaltningen Tanja Nyborg i dag til Kenneth Guul.
Død indeni
Kenneth Guul blev født i 1990 og voksede op sammen med sin storesøster, lillebror og deres mor. Moren var narkoman og udsatte Kenneth - og sine to andre børn - for store omsorgssvigt.
Der findes indberetninger om Kenneth, hvor der står, at han lugtede af urin og måtte gå tiggergang for at få mad. Det var alt det synlige. Der foregik også grumme ting, som ingen uden for hjemmets fire vægge fik nys om.
Mens moren blev mere og mere fraværende gennem Kenneths barndom, var faren ikkeeksisterende. I hvert fald i de første mange år.
Læs også
- Jeg har altid troet, min far var død i en bilulykke. Det har min mor altid sagt til mig. Men det var han så ikke, fortæller Kenneth Guul.
Først som 10-årig fandt han ud af, at hans far ikke var død. Den del af historien vender vi tilbage til, for løgnen om faren er bare én ud af mange, der har gjort Kenneths 26-årige liv til et helvede.
- Der er jo to af mig, for lige så glad og smilende som jeg virker, ligeså død er jeg indvendigt, siger han.
En nomadefamilie
Der gik 13 år, før Kenneth blev tvangsfjernet fra sin mor. Hvorfor der gik så lang tid, har Kenneth svært ved at forstå.
- Jeg husker min barndom som værende ikke-eksisterende, siger Kenneth Guul.
Læs også
Familien var en af de såkaldte nomadefamilier. Gennem Kenneths barndom boede de i flere forskellige kommuner i Nordjylland og flere gange i Aarhus Kommune. 36 folkeregisteradresser havde Kenneth i sin barndom.
Flere af kommunerne modtog indberetninger om Kenneth. I dem står der blandt andet; ”de børn skal fjernes” og ”så meget utryghed i hjemmet, at børnene bør anbringes”. En af indberetningerne kom fra Malling Skole.
Sagerne flytter ikke med
Fra Kenneth var to til otte år, boede han i Malling i Østjylland. Det var her, hans skolegang tog sin begyndelse.
Kenneths tidligere lærer Bjarne Bachmann beretter om en dreng, der ofte kom i skole uden madpakke. Derudover var han usoigneret og lugtede af urin. Faktisk var det så slemt, at skolen lavede en indberetning på Kenneth. Men der skete intet. Måske fordi familien flyttede til en ny by kort tid efter indberetningen.
- En af grundstenene i vores opvækst har været, at hvis der kom problemer, eller hvis nogle instanser kom for tæt på, så flyttede vi videre, for sagen fulgte ikke med, fortæller Kenneth Guul, der har gået på 16 forskellige folkeskoler.
Alligevel blev Kenneth først fjernet, da han var 13 år gammel. På det tidspunkt havde det i mange år været helt normalt for ham at gå tiggergang for at få mad, og i hjemmet var narkotika og misbrug blevet hverdag.
Kørte i Bilka - og kom hjem seks dage senere
Kenneth kom først i en plejefamilie i 2004, da han var 13 år. Men her fik tilværelsen også en ulykkelig udgang for ham efter bare to år hos plejeforældrene.
For at forstå, hvad der gik galt mellem Kenneth og plejefamilien, skal vi først tilbage til tiden, hvor han boede hos sin mor. Det var nemlig allerede her, Kenneth gik i stykker.
En indberetning, som Hals Kommune i Nordjylland fik i 1999, beskriver, hvordan børnene måtte klare sig selv.
I 1999 kom også en anden indberetning om Kenneth fra hans lærere i Hals med en foruroligende konklusion.
Allerede fra Kenneth kun var få måneder gammel, måtte han og hans søskende ofte klare sig selv.
En dag sagde Kenneths mor eksempelvis, at hun ville køre i Bilka. Først seks dage senere kom hun hjem. Turen til Bilka var blevet til en tur til Italien.
Imens var Kenneth blevet efterladt i sin tremmeseng. Den eneste årsag til, at han fik mad og en ren ble på, var hans storesøster Tina. Hun blev som en mor for Kenneth, selvom hun også var et barn.
Tina var selv så lille, at hun ikke kunne nå Kenneth i sengen. Derfor måtte hun made ham gennem tremmerne på sengen.
- Jeg kan huske, at jeg lavede havregrød som femårig, og at jeg gav det igennem tremmerne. Man kan også skifte ble gennem tremmerne, siger Tina, Kenneths søster.
Moren blev stiknarkoman
Tina var på mange måder Kenneths redning, da han var barn. Hun var den reelle mor for Kenneth og hans lillebror, indtil Kenneth var 10 år. Tina kom som 14-årig i en plejefamilie. Det skete, efter hun var stukket af fra hjemmet efter forgæves at have forsøgt at råbe systemet op ved at fortælle sandheden om forholdene i hjemmet.
- Da min søster flyttede ud, tog det rigtig meget fart. Der blev det til sprøjter, fortæller Kenneth Guul, der ofte sad alene inde på sit værelse, imens moren stak sig.
Kenneth og hans bror måtte klare sig selv, mens Tina forgæves prøvede at få sine brødre med sig. Tina vidste nemlig godt, hvad der foregik i hjemmet hos moren. Det fortæller hun til Kenneth i tv-programmet 'De brændte børn':
- Alting blev værre. Det eskalerede fuldstændig vanvittigt, da jeg flyttede. Jeg kan huske engang, hvor du (Kenneth, red.) ringede og sagde, at mor var helt vildt mærkelig, og hun skældte dig ud, når du prøvede at hjælpe hende, men at hun var syg – du tænkte, hun var syg. Det var en overdosis, fortæller Tina.
Morens misbrug var dog ikke det eneste, Kenneth måtte forholde sig til. I samme periode fandt Kenneth nemlig også ud af, at han har en far. En far, som, han indtil da havde troet, var død.
Den dag Kenneth fik en far
En dag dukkede der en mand op i familiens hjem. Efter manden igen var gået, fik Kenneth at vide af sin mor, at det var hans far, der lige havde været der.
Læs også
- Jeg tænkte ikke så meget over det på det tidspunkt. Der er kommet mange mænd ind og ud af vores hjem, så det var ikke så meget anderledes end med de andre mænd, siger Kenneth Guul.
Kenneth har i dag kontakt til sin far. Alligevel er der en ting, Kenneth har skjult for sin far, som har påvirket ham utrolig meget, siden han var omkring 11-12 år.
- Der skete noget, der har sat rigtig dybe spor i mig. Så dybe, at jeg ikke har kunnet tale om det, siger Kenneth Guul.
Men det vil han nu. Fordi det, der skete, er en del af Kenneths historie om hans barndom i helvede. Hans far skal have besked om det overgreb, Kenneth var udsat for.
Fortæller ikke nogen om voldtægt
Kort før Kenneth blev teenager, begyndte morens ven og pusher at komme mere og mere hos dem.
Læs også
- Han kunne godt lide at give mig massage. Og så udviklede det sig stille og roligt, så det blev med endnu mindre tøj på, og så blev det uden tøj på, siger Kenneth Guul.
Det endte med en fuldbyrdet voldtægt. En voldtægt, som Kenneth ikke fortalte om til nogen. Han var flov.
- Det har nok påvirket mig mere, end jeg sådan umiddelbart tror. En af grundene til, at jeg hader min mor så meget, er, fordi jeg er sikker på, at hun vidste det.
Sammen med Lisbeth Zornig tager han i ’De brændte børn’ derfor ud til faren for at fortælle det.
Hemmeligheden er ude efter 14 år
Det viser sig at blive lidt af en overvindelse for Kenneth at fortælle faren om det seksuelle overgreb.
Han må en tur ud på farens altan for at samle sig. Han tager nervøst et sug af sin cigaret og ånder ud. Han forbereder sig på at skulle ind og afsløre sit livs hemmelighed.
Han går derefter ind i stuen og tager en dyb indånding, sætter sig i hjørnesofaen og siger - efter mange tilløb - med bævrende stemme til sin uvidende far:
- En af mors kærester voldtog mig, da jeg var barn!
Mere når han ikke at sige, før stemmen knækker over.
Kenneths far er tydeligvis chokeret over situationen, men er også glad for, at Kenneth fortæller det. Det er Kenneth også selv.
- Jeg er glad for, det er ude. Jeg er meget lettet. Det har fyldt rigtig meget før, siger Kenneth Guul, efter han har fået sagt det, der i 14 år har været hans hemmelighed.
Pakkede sine ting og skred
Nogle måneder efter voldtægten blev Kenneth som 13-årig fjernet fra sin mor. Han kom i familiepleje. Men han endte med kun at bo hos sine plejeforældre, Jytte og Tom, i to år.
- Det var en rigtig sød familie. Jytte og Tom gjorde rigtig meget godt for mig. Men jeg var nok allerede skadet på det tidspunkt, og jeg har nok været noget af en mundfuld for dem, fortæller Kenneth Guul.
Efter to år hos plejefamilien endte det meget pludseligt. En kontrovers mellem Kenneth og plejefaren Tom sluttede med, at Tom tog fat på Kenneths hals, hvorefter Kenneth pakkede sin ting og forlod huset – for altid.
En ulykkelig udgang
I programmet ’De brændte børn’ tager han for første gang siden den forfærdelige dag tilbage til sine plejeforældre. Han er ked af, at det endte, som det gjorde, for tiden hos Jytte og Tom husker han faktisk som rigtig god.
Men Kenneth havde svært ved at leve det normale middelklasseliv. Det fortæller Jytte og Tom, da de får besøg af Kenneth.
- Du begyndte at flygte og lyve. Jeg har siddet mange gange ovre ved skolen med skoleinspektøren. Det var så sådan, det var – det var vores opgave dengang, fortæller Tom, tidligere plejefar.
En dag blev det dog for meget for Tom og i desperation og afmagt over en eskaleret situation, fik han lagt sine hænder på Kenneths hals.
- Jeg har haft det dårligt siden. Det er uafsluttet for mig, siger Tom og synker dybt, mens hans øjne fyldes med vand.
Han er tydeligt berørt over at tale med Kenneth om den ulykkelige hændelse, for han ved godt, at han begik en stor fejl ved at tage fat i Kenneth.
Et ultimatum til Kenneths mor
Efter episoden flyttede Kenneth i en lejlighed, som kommunen hjalp ham med at få.
- Så tog jeg nogle helvedes dumme beslutninger om at tage en masse narko. Og så røg jeg i fængsel for væbnet røveri og noget vold, fortæller Kenneth Guul.
Da Kenneth flyttede for sig selv, sluttede kontakten også med hans biologiske mor. Han har intet set eller hørt fra hende i 11 år. Sidst han så hende, husker han nemlig alt for tydeligt.
Læs også
En dag kom Kenneth hjem til hende, hvor han bag sofaen fandt flydende metadon og sprøjter. Moren benægtede at have kendskab til sprøjterne. Kenneth gav hende derfor et ultimatum: Han ville aldrig mere snakke med hende, hvis hun igen løj for ham.
Men moren nægtede igen kendskabet til sprøjterne, da han endnu engang spurgte, om det var hendes. Det var de sidste ord, Kenneth vekslede med sin mor.
Telefonen bliver taget
Nu forsøger Kenneth sammen med Lisbeth Zornig i TV 2-programmet 'De brændte børn' at få et svar fra moren på, hvorfor hun svigtede sit barn. Sammen ringer de op til Kenneths mor.
- Mit værste minde er min mor i sin helhed. Jeg er vred på hende, fordi man ikke kan behandle folk – og slet ikke små børn - på den måde, som hun har behandlet os på. Hun har aldrig gjort noget godt for os, siger Kenneth Guul.
Læs også
Lad os derfor vende tilbage til opkaldet til Kenneths mor. I telefonen begynder ringetonen at lyde. Efter nogle dut bliver opkaldet taget af Kenneths mor.
Moren smider dog røret på efter få sekunder.
Kenneth ender med at få mange svar fra sin barndom i programmet, men det vigtigste får han ikke svar på: Hvordan kan man som mor svigte sit eget barn?
Kenneth Guuls mor har ikke ønsket at kommentere på programmet og artiklens indhold.