Juli ender betydeligt varmere end normalt

Mængderne af nedbør og solskinstimer ender omkring normalen, men der har været mange skybrud.

Juli er ved at gå på hæld, og med kun godt seks timer tilbage af årets anden sommermåned, er der nu overordnede tal for måneden, som snart er passé.

Det er nok ikke gået manges næse forbi, at juli i år har budt på masser af sommervarme.

Til og med fredag er middeltemperaturen for juli - for hele landet - på 18,2 grader, hvilket er 1,3 grader højere end den nye klimanormal, hvor man kan forvente 16,9 grader som gennemsnitstemperatur for juli.

Juli i år står i skarp kontrast til juli sidste år, der endte som den koldeste af sin slags i 22 år med en middeltemperatur på blot 14,7 grader. Derimod kan den snart overståede juli ikke måle sig med juli 2018, der bød på rekordmange solskinstimer og en middeltemperatur på 19,2 grader.

Samtlige af julis dage har været såkaldte badedage, hvor gennemsnitstemperaturen ved de danske kyster er mindst 19 grader.
Samtlige af julis dage har været såkaldte badedage, hvor gennemsnitstemperaturen ved de danske kyster er mindst 19 grader.


Nedbør og solskin tæt på normalen

I lang tid havde juli et markant nedbørunderskud, men den sidste uges udbredte regnskyl med stedvis meget kraftige byger har sørget for at bringe den samlede nedbørmængde (til og med fredag) op på lige over 70 millimeter på landsplan.

Det er lidt over den gennemsnitlige månedsnedbør for juli, der lyder på 65,8 millimeter.

Nedbør og solskin tæt på normalen

I lang tid havde juli et markant nedbørunderskud, men den sidste uges udbredte regnskyl med stedvis meget kraftige byger har sørget for at bringe den samlede nedbørmængde (til og med fredag) op på lige over 70 millimeter på landsplan.

Det er lidt over den gennemsnitlige månedsnedbør for juli, der lyder på 65,8 millimeter.

Regn har vi også fået en del af i juli. Især den sidste del af måneden. Her ses skybruddet, der ramte Djurs Sommerland.
Regn har vi også fået en del af i juli. Især den sidste del af måneden. Her ses skybruddet, der ramte Djurs Sommerland.


Mange sommerdage og skybrud

Hele 20 ud af julis 31 dage har budt på temperaturer på over 25 grader mindst ét sted i Danmark, hvilket er det, der defineres som en meteorologisk sommerdag.

Ud af disse 20 sommerdage har tre været regulære tropedage, hvor termometrene har vist mindst 30 grader. Den absolut højeste temperatur i juli blev målt nær Kolding 16. juli med 31,6 grader.

Derudover har vi haft seks nætter, hvor temperaturen i dele af landet har været over 20 grader hele natten - dét, der betegnes som en tropenat.

I perioder har den varme luft også været meget ustabil og fugtig. Det har resulteret i talrige skybrud, og på hele 12 forskellige juli-dage, har der været lokale skybrud i Danmark. Tre af disse skybrudsdage har også budt på dobbelt-skybrud, hvor der er faldet over 30 millimeter regn på en halv time.


Det kraftigste skybrud overhovedet ramte Kalundborg 26. juli, hvor der faldt 42,1 millimeter på 30 minutter. Det var blandt de kraftigste skybrud, der har ramt Danmark i nyere tid. I en almindelig juli bliver der registreret skybrud på fem forskellige dage.

Juli har desuden været kendetegnet ved en høj minimumtemperatur. På intet tidspunkt har temperaturen noget sted i Danmark i månedens løb været under 6,6 grader, hvilket kun er sket fire gange tidligere i juli siden 1874. Normalt falder temperaturen til 4,2 grader i løbet af juli.

Der faldt så meget regn på kort tid i Djurs Sommerland, at stien blev forvandlet til en flod. Her vader Kasper Hansen gennem vandet for at komme til sin bil.
Der faldt så meget regn på kort tid i Djurs Sommerland, at stien blev forvandlet til en flod. Her vader Kasper Hansen gennem vandet for at komme til sin bil. Foto: Privatfoto


Det varme vejr har også givet anledning til høje temperaturer i vores farvande - og samtlige af julis dage har været såkaldte badedage, hvor gennemsnitstemperaturen ved de danske kyster er mindst 19 grader.

Foran os venter en august, der klimatologisk byder på temperaturer, der svarer til en gennemsnitlig juli, men med mere nedbør.