Ja, det var koldt - det blev den koldeste juli i 22 år

Juli var kølig med meget få sommerdage og markant mindre sol end normalt.

På trods af en varm og solrig afslutning på måneden ender middeltemperaturen for juli på kun 14,7 grader, hvilket placerer måneden i den kedelige ende af sommerskalaen.

Vi skal faktisk helt tilbage til 1998 for at finde en koldere juli.

Klimanormalen for juli lyder på 15,6 grader, og det er normalen fra 1961-1990, der stadig bruges til sammenligning. Fra næste år hedder klimanormalen 1991-2020, og den er på 16,9 grader.

Så set i vores nuværende klima er juli virkelig en kold afstikker.

Ser vi på antal dage med strandvejr, så har det også været yderst begrænset. Vi har kun fået to meteorologiske sommerdage i juli, og i Jylland har vi end ikke en eneste dag med de magiske 25 grader. Det skal tilføjes, at man i Sønderborg på Als nåede 25,6 grader 19 juli.

Børnene trodsede blæst og kulde til Beach n Ocean Camp i Odder i juli måned.
Børnene trodsede blæst og kulde til Beach n Ocean Camp i Odder i juli måned. Foto: Morten Pape/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Varm juni

Og så føles juli nok endda ekstra kold i år, da den kommer på bagkant af en varm juni med hele 12 sommerdage.

Ser vi på nedbør, ender vi på 84,7 millimeter, hvilket er noget over klimanormalen på 66 millimeter. Desværre har nedbøren været spredt godt ud på måneden. Hele 17 dage er der faldet mere end en millimeter.

Ikke overraskende er historien lige så grå angående solskinstimer, hvor vi forventes at lande på cirka 178 timer. Klimanormalen ligger på 196 timer, og i den nye 1991-2020 bliver den på mere end 225 timer.

Hvad angår vind, så er juli normalt den mindst blæsende måned. I år har den budt på en del kraftigt blæsevejr. Vi har haft 17 dage med kulingstyrke et eller andet sted ved kysterne, og to dage hvor vindstødene lokalt kom op på stormstyrke.

Så når vi gør måneden op, har den været kold, solfattig, blæsende og med mere nedbør end normalt.

Lea Wermelin

Efter sag i Mols Bjerge - GPS-halsbånd og droner kan forhindre flere udsultede dyr

IMG_6110

play Knud er tilbage på værtshus: - Man kommer lidt ud af ensomheden

Lige nu
20210105-152010-L-1920x1280we

liveblog COVID-19 LIVE: Spildevand kan til efterår sladre om corona i hele landet

Bymosevej

play Østjysk Boligs snerydning og hækklipning: Flere betaler dyrt

557e8bc2-a63c-4d11-89b9-a1287f5b2460

Minister erklærer sig igen parat til at fjerne udskældt minutregel – men der skal noget andet i stedet

Hadsten gadeløb Chris Froome

Legendarisk event aflyst – fremtiden er usikker

Dagens mest læste